Intact Denmark politianmelder omskærere fra TV2 dokumentar

I TV2 dokumentaren Omskæring bag lukkede døre deltog to illegale omskærere, der var inviteret til at omskære et raskt drengebarn. Den ene medbragte blandt andet en loddekolbe til formålet. Udsendelsen kan ses på TV2Play og der er skrevet adskillige indlæg om den i medierne. Der kommer flere indlæg i de kommende dage.

Vær opmærksom på, at det vigtige fokus på illegale omskæringer sommetider fører til at nogle argumenterer for omskæringer under såkaldt “ordentlige forhold” i sundhedssystemet. Det er en afledningsmanøvre, som man skal være påpasselig med. Læs mere herom i Intact Denmarks nyhedsbrev.

Politianmeldelsen kan læses her:

“Intact Denmark anmelder hermed Abu Jalal (Sverige) og Abo Hassam (Tyskland) for grov vold og udførelse af lægeforbeholdt virksomhed uden autorisation, idet de begge efter eget udsagn har omskåret flere hundrede raske drenge i Danmark velvidende, at de handlede i strid med danske love og regler.

Forholdene er dokumenteret i TV2s dokumentar ”Omskæringer bag lukkede døre” bragt d. 14. oktober 2021. Da Politiet indenfor det seneste år har forlist hele to anmeldelser af andre forhold indgivet af Intact Denmark, har vi for en god ordens skyld valgt at fremsende denne anmeldelse i kopi til Folketingets Ombudsmand i håbet om, at vores anmeldelse denne gang ikke forlægges men behandles korrekt.

Vi imødeser kvittering med sagsnummer inden d. 21. oktober 2021.”


COVID-19: Behandlingen af Borgerforslaget om omskæring udsættes muligvis

PRESSEMEDDELELSE
COVID-19: Behandlingen af borgerforslaget om omskæring udsættes muligvis af Folketinget, skriver DR.
Intact Denmark støtter en udsættelse.

DR oplyser d. 2. april, at Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har bedt Folketinget tage stilling til, hvilke beslutningsforslag, der kan udskydes til senere behandling. I den forbindelse nævner DR bl.a. Intact Denmarks borgerforslag om omskæring.

Bestyrelsesmedlem i Intact Denmark, Güray Baba, udtaler “Allerede for to uger siden meddelte vi vores medlemmer, at det vil være mest realistisk at forvente, at Folketinget behandler borgerforslaget om omskæring af raske børn, når COVID-19 situationen er mere normaliseret.”

Han fortsætter “Vi har fuld tillid til, at Folketinget vil tage borgerforslaget om omskæring af raske børn op igen og give det en grundig behandling, når corona-krisen er overstået. Det vil også sikre, at de sundhedsfaglige organisationer får mulighed for at bidrage med deres vurderinger til den tid.”

Borgerforslaget om omskæring af raske børn (FT 124) blev fremsat i foråret 2018. Det er støttet af foreløbig 51.931 borgere. Behandlingen af borgerforslaget er blevet udsat i flere omgange, dels pga Folketingsvalget 2019 og dels fordi Folketinget har afventet udarbejdelsen af et nyt notat om ikke-terapeutisk omskæring af raske drenge. Forslaget er fremsat af Intact Denmark i samarbejde med flere uafhængige debattører.

Repræsentanter for samtlige partier i Folketinget har ved tidligere lejligheder givet udtryk for, at spørgsmålet om omskæring er meget komplekst og kræver grundige overvejelser. Omskæringsdebatten er et emne, der har stor bevågenhed fra en række sundhedsfaglige og børneretlige organisationer.

Yderligere oplysninger og kommentarer kan indhentes hos:

Güray Baba
T 27 21 56 34
guray@intactdenmark.dk

Venligst

Lena Nyhus, forkvinde & Güray Baba, bestyrelsesmedlem

Intact Denmark er en forening af ufrivilligt omskårne og allierede. Foreningen arbejder for indførelsen af en 18-års aldersgrænse for omskæring af raske børn kombineret med en grundig forebyggelses- og oplysningsindsats. Foreningen vejleder også omskårne og deres pårørende, samt personer, der overvejer at tilvælge omskæring på egne eller deres børns vegne.

COVID-19: Behandlingen af borgerforslaget om omskæring udsættes
Læs DRs artikel her



Borgerforslag: Støt 18 års mindstealder for omskæring

Fra 1. januar 2018 har Folketinget åbnet op for, at danske borgere kan indsende borgerdrevne beslutningsforslag, som kan behandles af folketinget. Det kræver kun 50.000 underskrifter.

Underskriv Intact Denmarks borgerforslag: Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn

Det tager kun 2 minutter med nemID. Klik dire Læs resten “Borgerforslag: Støt 18 års mindstealder for omskæring”

Intact Denmark Generalforsamling 18. marts 2018

Tilmeld dig i formularen nederst på siden – arrangementet er alene for betalende medlemmer af Intact Denmark

Der er meget at fejre i Intact Denmark i år. Først og fremmest vores fantastiske fællesskab på tværs af kulturer, politiske overbevisninger, religion, omskæringsstatus og personligheder. Vores forening er noget helt specielt.

2018 er også året, hvor vi kan fejre Intact Denmarks 5 års jubilæum. Foreningen blev stiftet i april 2013 og har gjort kæmpe fremskridt i den mellemliggende tid.

Endelig har vi i år fremsat et borgerdrevet beslutningsforslag, der skal beskytte alle børn under 18 år ligeværdigt mod omskæring og anden unødvendig kønskirurgi. Når forslaget har opnået 50.000 underskrifter, vil det blive behandlet i Folketinget. Intact Denmarks forslag kan støttes her.

Vi har igen i år allieret os med en række højtkvalificerede foredragshol Læs resten “Intact Denmark Generalforsamling 18. marts 2018”

PRESSEMEDDELELSE – Borgerdrevet beslutningsforslag om omskæring

black-baby-bathtub-2Intact Denmark – Forening mod børneomskæring har indgivet et forslag til Folketinget om indførelse af en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn.

Intact Denmark afventer nu, at Folketinget godkender forslaget til offentliggørelse på borgerforslag.dk. Derefter skal der samles 50.000 underskrifter fra borgerne.

“Forslaget om en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn er et stort og vigtigt skridt for børns rettigheder i Danmark.

Det handler om grundlæggende menneskerettigheder. Vi vil simpelthen beskytte børnene, indtil de er gamle nok til selv at vurdere, om omskæring er et rigtigt tilvalg for dem. Man skærer da ikke i raske børn.” Udtaler Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark. Læs resten “PRESSEMEDDELELSE – Borgerdrevet beslutningsforslag om omskæring”

Borgerdrevet beslutningsforslag om 18 års aldersgrænse for omskæring

Vi har i Intact Denmark nu modtaget en del beskeder, om at Folketingets hjemmeside Borgerforslag.dk er blevet en realitet. Fremsætter Intact Denmark et beslutningsforslag?, spørger I.

Svaret er ja! Det gør vi da. Vi er i gang med at udforme et forslag, der overholder alle formalia.

Så snart vi har 100% styr på deta Læs resten “Borgerdrevet beslutningsforslag om 18 års aldersgrænse for omskæring”

Er omskæring skadeligt?

I forlængelse af Özlem Cekic børnenovelle Ayse får en lillebror er omskæringsdebatten blusset op igen.

Det har fået Ida Marie og Metteline fra 9. klasse til at stille Intact Denmarks forkvinde, Lena Nyhus, en række spørgsmål om omskæring og om Intact Denmarks holdninger.

Ida Marie og Metteline:  Nogle mener, at det er skadeligt og andre mener det modsatte ved omskæring af drenge, hvad tror du på?
Tændstikæske

Lena, Intact Denmark: Forestil jer forsiden på en lille tændstikæske. Den er ca. lige så stor som forhuden på et spædbarns penis.

Hvis I tænker, at det er en skade at skære et tændstikæske stort stykke hud af et raskt barns balle, er det så mere eller mindre en skade at skære et tilsvarende stort stykke hud af et raskt barns penis?

Husk forresten, at forhuden har mange flere følelegemer og flere funktioner end huden på ballen.

For mig og Intact Denmark er svaret simpelt. Ja, omskæring af raske børn er en skade. Læs resten “Er omskæring skadeligt?”

Omskæring: Skal vi vente på Etisk Råd?

Meningsmålinger viser, at over 80% af befolkningen går ind for en 18 års aldersgrænse for omskæring af raske drengebørn.

Skærmbillede 2018-01-20 kl. 23.09.47 Se TV2 Nyhedsindslag her 

Etisk Råd har overvejet at drøfte emnet i flere omgange, men opgivet. Flere medlemmer af rådet finder ikke emnet vigtigt nok og mener at omskæringer er uskadelig Læs resten “Omskæring: Skal vi vente på Etisk Råd?”

Testimonial: Omskåret eller intakt – hvad er forskellen?

339264_10150402718404653_2097103156_oNogle omskårede mænd hævder kategorisk, at der er ikke er en mærkbar eller funktionel forskel mellem en omskåret og en intakt penis. Men, men…. fakta er, at disse mænd har jo slet intet sammenligningsgrundlag, hvis de blev omskåret allerede som børn, altså længe før de blev seksuelt aktive.

Jeg vil omvendt påstå, at der ER en både mærkbar og funktionel forskel. Jeg blev nemlig omskåret som granvoksen. Årsag: Siden teenageårene har min forhud været for snæver. Forhuden har derfor været revnet, hvilket dannede arvæv som blot yderligere forsnævrede forhuden, ud over smerten under samleje. Læs resten “Testimonial: Omskåret eller intakt – hvad er forskellen?”