Omskæring: Skal vi vente på Etisk Råd?

Meningsmålinger viser, at over 80% af befolkningen går ind for en 18 års aldersgrænse for omskæring af raske drengebørn.

Skærmbillede 2018-01-20 kl. 23.09.47 Se TV2 Nyhedsindslag her 

Etisk Råd har overvejet at drøfte emnet i flere omgange, men opgivet. Flere medlemmer af rådet finder ikke emnet vigtigt nok og mener at omskæringer er uskadelig Læs resten “Omskæring: Skal vi vente på Etisk Råd?”

Testimonial: Omskåret eller intakt – hvad er forskellen?

339264_10150402718404653_2097103156_oNogle omskårede mænd hævder kategorisk, at der er ikke er en mærkbar eller funktionel forskel mellem en omskåret og en intakt penis. Men, men…. fakta er, at disse mænd har jo slet intet sammenligningsgrundlag, hvis de blev omskåret allerede som børn, altså længe før de blev seksuelt aktive.

Jeg vil omvendt påstå, at der ER en både mærkbar og funktionel forskel. Jeg blev nemlig omskåret som granvoksen. Årsag: Siden teenageårene har min forhud været for snæver. Forhuden har derfor været revnet, hvilket dannede arvæv som blot yderligere forsnævrede forhuden, ud over smerten under samleje. Læs resten “Testimonial: Omskåret eller intakt – hvad er forskellen?”

Kære Özlem: Du gi’r dialogkaffen, vi gi’r kagerne

Åbent brev til Özlem Cekic vedr. børnenovellen Ayse får en lillebror der er en del af Læseraketten 2018 udgivet af Oxfam IBIS (læs novellen her)

Kære Özlem

Tak fordi du har sat gang i debatten om omskæring af raske drenge igen. Du har skabt meget mere opmærksomhed om børns grundlæggende ret til egen krop, end vi på nogen måde kunne have drømt om. Af hjertet tak.

Vi ved, at du og Oxfam IBIS har oplevet en overvældende stor opmærksomhed om historien og at nogle af kommentarerne i debatten har været grænseoverskridende, modbydelige og voldsomme.

Det tager vi selvfølgelig skarpt afstand fra. Vi bør kunne enes om at være uenige med respekt og omsorg for hinanden her i landet og ingen skal udsættes for trusler, når de benytter deres ytringsfrihed. Heller ikke du. Dialog er demokratiets hjerte og sjæl.

Modsat andre i debatten har vi i Intact Denmark – Forening mod børneomskæring heller ikke det fjerneste imod at omskæring debatteres i folkeskolerne rundt omkring i landet, tværtimod.

Vores erfaring er nemlig, at der sidder drenge og mænd rundt omkring i hele landet, der føler sig ensomme og uforstående på grund de fysiske og psykiske følger af omskæring. De fortjener at vide, at de ikke er alene, og både de og deres venner fortjener en indsigt i argumenterne både for og imod omskæring.

Det er tydeligt, at du ihærdigt har forsøgt at løfte netop den udfordring, om end det efter vores mening  ikke er lykkedes. I hvert fald repræsenterer de synspunkter, som du har præsenteret i din bog, ikke rigtigt noget som vi kan genkende i Intact Denmark og vi er trods alt Danmarks eneste forening for omskæringsramte af alle køn og deres allierede.

Vi ville have foreslået dig at fremhæve, at stort set alle førende sundheds- og børneretsorganisationer i Danmark betragter omskæring som en rettighedskrænkelse og anbefaler en eliminering af omskæring af raske umyndige personer.

Nu ved vi godt, at du vil indvende, at det er en børnebog, så tillad os at formulere det på børnebogsdansk:

Lægerne og sygeplejerskerne er imod det. De siger, at det er forkert at skære i raske børn og at det kan være farligt.

Du kunne også have valgt at fortælle, at 90% af befolkningen ønsker en 18 års aldersgrænse for omskæring af raske børn og at der arbejdes for utvetydig lovgivning på området. I stedet vælger du på det nærmeste at normalisere omskæring ved at sammenligne amputationen af en rask legemsdel med den symbolske handling, der udføres ved barnedåben i form at nogle dråber vand på barnets hoved. Det er proportionsforvrængning så det vasker sig. Apropos vandpjaskeri.

Alt det kan der heldigvis rettes op på – modsat forhudsamputation – hvis der sammen med bogen sendes et faktaark med til skolerne, der loyalt præsenterer det børnerettighedsmæssige perspektiv i debatten også, så lærerne har mulighed for at præsentere deres elever for omskæringsdilemmaet med ufrivilligt omskårne drenges og mænds perspektiv in mente.

Vi ved godt, at Ayse, Isaks festglade storesøster, er hovedpersonen i din historie, men vi tillader os stilfærdigt at gøre opmærksom på, at det altså er Isak, der lægger krop til forhudsamputationen, så hans perspektiv er formentlig ganske anderledes. Det kan vi naturligvis ikke vide, for ingen kan spørge Isak og alle de andre børn i hans situation. I sagens natur kan de hverken svare for sig eller forsvare sig. Derfor gør vi det.

Modsat omskæringsmodstanderne i din historie forstår vi godt, at Isaks familie ikke er bevidste om, at de krænker Isaks rettigheder og udsætter ham for en skade og for fare.

Du beskriver det selv sådan i din omtale af bogen, at forældre fra omskæringskulturer betragter omskæring som naturligt. Det er en meget vidtfavnende definition af begrebet naturlighed, du vælger at anvende. En natur der skabes med skalpel. Vi foretrækker at beskrive kroppens medfødte intakte tilstand som naturlig.

Omskæringsmodstanderne i din bog mener, at forældre, der tilvælger omskæring af deres børn, er dårlige forældre. Det er et synspunkt, som vi aldrig nogensinde har støttet. Vi forholder os alene til omskæringen, som vi tager kraftigt afstand fra.

Med andre ord; vi forestiller os, at forældrene har de bedste intentioner og kunne selvfølgelig ikke drømme om at fordømme et helt forældreskab med udgangspunkt i én handling.

På børnebogsdansk kunne det have været formuleret nogenlunde sådan:

Ayse, din mor og far er smaddersøde og gode forældre, men omskæring er altså helt forkert. Man skærer da ikke i raske børn.

Hvad siger du Özlem, skal vi sættes os til bords sammen med Oxfam IBIS og få skrevet det oplæg til lærerne? Vi tror på, at vi i fællesskab kan mestre at være uenige på en respektfuld måde som din bog også vældigt fint handler om.

I giver dialogkaffen, så giver vi kagerne.

 

Venligst

Intact Denmark – Forening mod børneomskæring

 

PS: Vi har aldrig nogensinde før fået så mange nye medlemmer til foreningen på så kort tid. Du er den bedste reklamesøjle vi nogensinde har haft.

 

 

 

Fire spørgsmål til UNICEF Danmark

unicef_logo_rgb_vertikal_hvid_blaeUNICEF Danmark har været kritiseret for at promovere masseomskæring af drengebørn i Afrika som forebyggelse mod AIDS. Tre studier foretaget i Sydafrika, Kenya og Uganda fra 2005 og 2007 syntes at vise, at omskæring af voksne mænd kunne hæmme smitten fra HIV-smittede kvinder til mænd og derigennem reducere den generelle spredning på langt sigt. Forklaringen skulle være, at forhudens indre slimhinde angiveligt er mere modtagelig for at optage HIV-virus, men dette er der foreløbig ingen medicinsk dokumentation for. Derudover antages det, at slimhindeoverfladen på en omskåret mands blottede glans fortykkes. Dette er en erfaring, omskårne mænd kan bekræfte, men at det skulle udgøre en beskyttelse mod HIV, som hævdet af UNICEF, er ikke dokumenteret.

På baggrund af de tre nævnte afrikanske studier, der alle har været udsat for alvorlig kritik, indledte WHO, UNAIDS og andre internationale organisationer en intens kampagne for at få omskåret så mange unge drenge og mænd som muligt i områder, hvor omskæring ikke i forvejen er en del af traditionen.

Programmet blev døbt Voluntary Medical Male Circumcision (VMMC), dvs. frivillig medicinsk mandlig omskæring, og ud over frivillighed og sikre medicinske standarder lægger regelsættet vægt på, at omskæring kun skal ske efter informeret samtykke fra den enkelte mand.

UNICEF gik med i denne kampagne med særligt fokus på børn – både børn af HIV-ramte mødre, men også unge ikke-smittede drenge fra 10 år og op. Med støtte fra den statslige amerikanske udviklingsorganisation (USAID) blev programmet siden yderligere udvidet til også at omfatte mindreårige drenge i det såkaldte Early Infant Male Circumcision (EIMC) program, altså en kampagne for at omskære drenge i spædbarnsalderen.

Kritikken af UNICEF Danmark er primært rettet mod det uetiske i at lade små drenge omskære. Disse drenge er i sagens natur ikke er udsat for smitte gennem sex. Til gengæld er de uden chance for selv at være involveret i beslutningen, der er overladt til deres forældre, ofte under et pres fra behandlere. Kritikken kommer ikke alene fra organisationer i vestlige lande, der arbejder for en afskaffelse af alle former for ikke medicinsk begrundet børneomskæring, heriblandt Intact Denmark, men også fra grupper af afrikanere, der har oplevet konsekvenserne af masseomskæringskampagnerne.

Sideløbende med omskæringskampagnen involverede WHO og andre internationale organisationer sig i stigende grad i at gøre den medicinske behandling af AIDS tilgængelig i Afrika. Ligesom omskæringsprogrammet er også de medicinske program finansieret af blandt andre Bill & Melinda Gates-fonden. Den medicinske behandling har siden 2010 også udgjort en stigende del af UNICEFs strategi i Afrika, specielt i forhold til at forebygge smitten fra mødre til børn og til at behandle børn, der allerede er smittet. Effektiv medicinsk behandling kan ikke alene gøre HIV-smittede symptomfri, men nedsætter også smitterisikoen fra person til person tilnærmelsesvist med 100 procent. I det lange løb er medicinsk behandling derfor den mest effektive strategi for udryddelsen af HIV og AIDS, og for børn og unge anser UNICEF nu dette mål for at være i sigte inden for en årrække.

UNICEF Danmark har på baggrund af kritikken senest udsendt et dokument, “Spørgsmål og svar om HIV-forebyggelse og mandlig omskæring”, hvor de forsvarer omskæring af nyfødte drenge med den begrundelse, at det skulle være mindre risikofyldt end omskæring på et senere tidspunkt. Nyere forskning har dog vist, at det nærmere forholder sig omvendt, idet især risikoen for urinrørsåbningsforsnævring er større ved omskæring af spædbørn.

Intact Denmark og mange enkeltpersoner er bekymrede for, at de tilsigtede fordele ved disse masseomskæringskampagner rettet mod små børn ikke står mål med de reelle resultater, og især for at de slet ikke lever op til de etiske standarder om børns ret til fysisk og psykisk integritet som sikret i blandt andet FNs Børnekonvention.

På den baggrund trænger især fire spørgsmål sig på:

1) Hvorfor støtter UNICEF Danmark, at den AIDS-forebyggende omskæringskampagne i Afrika er udvidet til også at omfatte børn?
Drenge før puberteten er ikke udsat for seksuelt overført smitte fra HIV-ramte kvinder, og risikoen for komplikationer er ikke mindre end ved omskæring af voksne under medicinsk forsvarlige forhold. I begge tilfælde er der altid en risiko for komplikationer.
Omskæring af mindreårige er i strid med kravet om informeret samtykke, som i dette tilfælde overlades til drengenes forældre til trods for, at det er barnet, der skal leve sit voksne liv med de konsekvenser, der er forbundet med omskæring, for eksempel tabet af forhudens funktioner i forbindelse med sex.
Omskæring af raske spædbørn – i Afrika som overalt i verden – er en overtrædelse af børns ret til kropslig integritet.

2) Hvordan sikrer UNICEF Danmark sig kontrol med de faktiske forhold i lokalområderne, så omskæring af unge drenge sker etisk forsvarligt?
Det er ikke kun organisationer i vestlige lande, der kritiserer WHOs og UNCEFs masseomskæringskampagne i Afrika. Kritikken kommer i stigende grad fra de, der har været udsat for den.
Organisationen The VMMC Experience Project, som indsamler dokumentation af erfaringer med UNICEFs omskæringsprojekt, er stærkt kritiske. Projektet beretter om unge drenge der lokkes til at lade sig omskære med penge eller legetøj, og drenge der omskæres, selv om både de selv og deres forældre modsætter sig det.
I et åbent brev til UNICEF kritiserer de især børneomskæringsprogrammet og skriver: “Vi opdagede skræmmende detaljer om hvad kampagnen virkelig gør ved børn, deres familier og fællesskaber. Vores dokumentation sætter også spørgsmålstegn ved hvorfor, afrikanske HIV-rater er højere nu end før omskæringskampagnen.”

3) Hvorfor fortsætter UNICEF med at masseomskære børn, når der i dag er stigende succes med medicinsk behandling?
Den stigende adgang til medicinsk behandling i Afrika vil inden for en årrække have minimeret spredningen af HIV betragteligt. I den situation bør UNICEF arbejde for en gradvis udfasning af omskæringsprogrammet for unge og voksne mænd og helt standse omskæring af nyfødte og mindreårige drenge.

4) Hvorfor videreformidler UNICEF Danmark videnskabeligt tilbageviste påstande om væsentlige helbredsmæssige fordele ved omskæring (ud over den angivelige HIV-forebyggelse)?
UNICEF Danmark hævder, at omskæring minimerer risikoen for den sjældne peniskræft, HPV-infektion og urinvejsinfektioner hos drengebørn. Sidstnævnte kureres nemt med antibiotika. Videnskabelige studier har vist, at peniskræft er så sjælden en lidelse, at der skal mange tusind omskæringer til for at forebygge ét tilfælde, og at omskæring ikke nedsætter mænds risiko for at pådrage sig en seksuelt overført HPV-infektion.

Ofre for pigeomskæring frataget erstatning

Vestre Landsret har netop halveret straffen til et forældrepar, der var dømt for at udsætte to af deres døtre for pigeomskæring.

Female-circumcision-1-Guardian

Ved Byretten i Kolding blev forældrene fra Fredericis i april i år idømt 1,5 års ubetinget fængsel for kønslemlæstelse af pigerne, der på gerningstidpunktet i 2015 var hhv. 8 og 15. Forældrene skulle ligeledes betale kr. 25.000 i erstatning for overgrebene til hver af pigerne.

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100

Moderen, der ikke er dansk statsborger, blev også idømt betinget udvisning.

Byretten fandt det bevist, at pigerne har fået fjernet dele af deres klitoris og ind Læs resten “Ofre for pigeomskæring frataget erstatning”

Omskæring, medicin og etik (debataften)

black-baby-bathtub-2

GRATIS (Tilmelding på kontakt@intactdenmark.dk er nødvendig)

Omskæring, Medicin og Etik
– en debataften arrangeret af Intact Denmark

18. september 2017 kl. 17:00-19:00

hos Sex og Samfund
Lergravsvej 59, 2. sal, 2300 S

Er rituel drengeomskæring en del af forældres ret til at opdrage deres børn inden for rammerne af deres egen kultur eller religion?

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. år

Eller er rituel drengeomskæring en krænkelse af børns ret til kropslig integritet, genital autonomi og ret til at udvikle egne religiøse og kulturelle ståsteder i supplement til deres opdragelse?

Vil en 18-års aldersgrænse for omskæring være et naturligt skridt som led i beskyttelsen af børns tarv eller vil det være en alvorlig diskrimination af minoriteters rettigheder i Danmark?

(Fortsætter under billederne)


Emnet belyses ved en debat mellem børnelæge Gorm Greisen, der er imod en 18-års aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring, og læge Ayhan Al Kole, der er for.

Gorm Greisen er børnelæge, overlæge, professor og formand for Etisk Råd.
Ayhan Al Kole er far til Adam, læge, folketings- og regionsrådskandidat for LA og talsperson for Intact Denmark – Forening mod børneomskæring.

Begge parter taler helt for egen regning i denne forbindelse.

Aftenen er sponseret af Mehls Medicin. Lokalerne er venligst stillet til rådighed af Sex og Samfund.

 

Opstartsmøde lokalgruppe Århus

– bliv aktiv i Intact Denmark

Du bestemmer selv, om du vil bruge 30 minutter af dit liv eller flere timer om ugen. Al hjælp er værdsat.

I de senere år har Århus været centrum for nogle af Danmarks alvorligste sager om ulovlige omskæringer i Danmark. Senest er der tale om afsløringen om endnu en uregistreret klinik, der har tilbudt omskæringer og kosmetisk kirurgi uden fornøden autorisation.

Deltag i Intact Denmarks lukkede opstartsmøde for lokalgruppen Århus d. 3. august 2017 kl. 19.00. Mødet er forbeholdt medlemmer af Intact Denmark. (Deltagerne får adressen udleveret).

Sagerne i Århus inkluderer ulovlige omskæringer med livstruende konsekvenser, omskæringer i klinikker uden autorisation, omskæringer på klinikker uden rindende vand og sterilisationsudstyr osv. Foreløbig har det ført til to domme for kvaksalveri, en dom for grov vold og flere midlertidige fratagelser af lægeautorisationer.

Det skal stoppes. Raske børn skærer man ikke i, men forældrene ved desværre ofte ikke, hvilke konsekvenser og risici, der er forbundet med omskæring.

Nu kan du sikre oplysning til personer med baggrund i omskæringskulturer i Århus-området. Vi har brug for dig som frivillig. Måske er du god til at lave kaffe, måske har du adgang til lokaler, måske er du medlem af en lokal partiforening, måske har du et godt netværk, måske er du superdygtig til at skrive oplysningsmateriale på flere sprog… Alle kompetencer er nødvendige.

Vi glæder os meget til at se dig.

Venligst

– Lena Nyhus, forkvinde

Læge anmeldt til politiet for ulovlige omskæringer

Intact Denmark – Forening mod børneomskæring har desværre fundet det nødvendigt at anmelde læge Said A. El-Batran, der sidste år blev frataget sin lægeautorisation på grund af en serie ulovlige uhygiejniske omskæringer.

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – din støtte er afgørende for vores indsats

said a el-batran folder

På trods af, at El-Batran er frataget sin autorisation, er der alligevel dukket annoncer op i Århus, tilbyder omskæringer og andre såkaldte kosmetologiske behandlinger. Klinikken er ikke registreret og har ikke indberettet behandlinger til Landspatientregisteret. Ydermere hævdes det, at omskæringerne udføres af en speciallæge i urologi ved navn Muneer Muhassis, men der er ingen ved det navn, der er autoriseret med urologisk speciale i Danmark.

I lyset af ovenstående har Intact Denmark fundet det nødvendigt at anmelde El-Batran for: Læs resten “Læge anmeldt til politiet for ulovlige omskæringer”

Forældre idømt fængselsstraf for omskæring af døtre

1,5 års fængsel idømte Retten i Kolding i dag et forældrepar fra Fredericia for omskæring af deres døtre. Moren, der ikke er dansk statsborger, er desuden idømt 2 års betinget udvisning. Forældrene er desuden blevet pålagt at betale pigerne hver kr. 25.000 i erstatning for overgrebene.

Familien stammer fra Somalia og pigerne er angiveligt blevet omskåret ved en ferierejse til Kenya.

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr kalenderår

Forældrene erklærer sig fortsat uskyldige. Dommen er a Læs resten “Forældre idømt fængselsstraf for omskæring af døtre”

Omskæring: Dialogkaffen er blevet kold

Ayhan Al Kole, læge, spidskandiat for LA-Holstebro, børnerettighedsforkæmper, medlem af Intact Denmark skriver i Jyllandsposten d. 4. april 2017 “Hør nu, omskæringsdebatten er og har i over 2.500 år været et betændt emne. Hvad er løsningen? I årtusinder har man drukket dialogkaffe, og hvor langt er vi kommet? Dialogkaffen er blevet kold, og man har efterladt drengene alene. Vi skal virkelig skamme os over ikke at forsvare de drengebørn. Uagtet modreaktioner, varsling om bål og brand, vil jeg gå igennem skærsilden for at altid at tale de uskyldige børns sag.”

Læs hele indlægget Skærer du også i dine børn?

I indlægget skriver Ayhan Al Kole også, at omskæ Læs resten “Omskæring: Dialogkaffen er blevet kold”