I forlængelse af Özlem Cekic børnenovelle Ayse får en lillebror er omskæringsdebatten blusset op igen.
Det har fået Ida Marie og Metteline fra 9. klasse til at stille Intact Denmarks forkvinde, Lena Nyhus, en række spørgsmål om omskæring og om Intact Denmarks holdninger.
Ida Marie og Metteline: Nogle mener, at det er skadeligt og andre mener det modsatte ved omskæring af drenge, hvad tror du på?
Lena, Intact Denmark: Forestil jer forsiden på en lille tændstikæske. Den er ca. lige så stor som forhuden på et spædbarns penis.
Hvis I tænker, at det er en skade at skære et tændstikæske stort stykke hud af et raskt barns balle, er det så mere eller mindre en skade at skære et tilsvarende stort stykke hud af et raskt barns penis?
Husk forresten, at forhuden har mange flere følelegemer og flere funktioner end huden på ballen.
For mig og Intact Denmark er svaret simpelt. Ja, omskæring af raske børn er en skade.
Landets børnerets- og sundhedsorganisationer er enige. I kan se listen over dem og deres holdninger her: De er også imod
Ida Marie og Metteline: Hvis du selv havde skrevet børnebogen, hvordan ville du så have fremstillet drengeomskæring overfor børn?
Bliv medlem af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. år
Lena, Intact Denmark: Godt spørgsmål… Jeg har aldrig tidligere overvejet at skrive en børnebog, så det er noget af en udfordring at svare på.
Én ting ved jeg. Jeg ville have taget udgangspunkt i drengen, for det er hans penis, hans krop og hans rettigheder, som det drejer sig om. Det må være hans tanker, der er afgørende.
OBS! I bunden af artiklen er der indsat billeder af en omskæring og en amputeret forhud, der kan virke ubehagelige.
Ida Marie og Metteline: Hvis du stod i Ingrids position som klasselærer, hvordan ville du så have forklaret drengeomskæring?
Lena, Intact Denmark: Jeg er stor tilhænger af at tale med børn om svære emner på en alderssvarende måde, så jeg kan godt lide, at Ingrid med det samme griber spørgsmålet og tager emnet op. Det er en dygtig lærer, de har der.
Jeg tror, at jeg ville have forklaret, hvordan forhuden fungerer. Det tænker man jo ikke så meget over, hvis man ikke har en og så hvordan en omskæring virkelig foregår på en alderssvarende måde.
Måske omtrent sådan her, hvis vi nu tænker, at børnene går i 4. klasse:
Forhuden er en slags ærme af hud, der dækker tissemanden. Hos små børn er forhuden vokset sammen med hovedet på tissemanden, ligesom en negl sidder fast på fingeren. Hos større børn og voksne kan den bevæges frem og tilbage. Forhuden beskytter hullet i tissemanden mod snavs.
Forhuden er meget følsom og den er en del af den naturlige tissemand.
Nogle bliver omskåret fordi det er en tradition i deres familie. Andre bliver omskåret, hvis forhuden bliver syg. Det er heldigvis meget sjældent.
Ved omskæring af små børn skal forhuden først trækkes fri af tissemanden. Det foregår ved at stikke en ting, der ligner en lille strikkepind ind under forhuden. Når den kommer løs er tissemanden dækket af sår.
Derefter tages forhuden af. Det kan gøres på mange forskellige måder. Nogle gange skæres den af med en kniv og nogle gange klemmes den af med en snor,
Ida Marie og Metteline: Hvad er dine mål for fremtiden med omskæring af børn?
Lena, Intact Denmark: I Intact Denmark – Forening mod børneomskæring går vi ind for en kønsneutral 18 års aldersgrænse for kønskirurgi på raske børn. Det vil sige, at børn skærer man ikke i, uanset hvilket køn de er, men voksne må selvfølgelig bestemme selv.
Derfor arbejder vi for, at der bliver fremsat et lovforslag om en aldersgrænse.
Sammen med lovforslaget ønsker vi os en solid oplysningsindsats om børns rettigheder. Det er vigtigt, at både børn og voksne er godt oplyst, så vi vil gerne være med til at udvikle undervisningsmateriale til både skolelever, forældre, lærere, pædagoger osv.
Det handler om at sikre individers grundlæggende ret til egen krop, til at forme deres egen seksualitet i voksenlivet og til selv at vælge om der skal være religiøse mærker på deres kroppe.
Jeg vil forresten anbefale jer at læse Intact Denmarks åbne brev til Özlem om novellen Kære Özlem: Du gi’r dialogkaffen, vi gi’r kagerne. Det viser fint vores holdninger, men egentlig er det ret simpelt: Man skærer ikke i raske børn.
Hvis I har lyst til at fordybe jer mere i emnet er debatbogen Med eller uden skræl af Bente Dalsbæk et rigtigt godt sted at begynde. Dalsbæk har interviewet en række forskellige personer med tilknytning til omskæringsdebatten til bogen og den indeholder også et afsnit om Özlem Cekic.
OBS! Billederne nedenfor kan virke ubehagelige. De viser den afskårne forhud og et omskæringsindgreb.
Artiklen er bragt med tilladelse fra Ida Marie, Metteline og deres forældre.