Læs Mahicans historie.
Jeg er 38 år, læge med mere end 10 års erfaring, mor til 2 drenge og 2 piger, født i Tyrkiet og opvokset i Holland med strengt muslimske forældre.
Første gang jeg var ude om natten alene var, da jeg var 23 år og løb hjemmefra til min Hollandske kæreste. Min familie accepterede ham ikke og det tog helt til vores bryllup 5 år senere (2008), før vi kom hinanden nærmere igen.
I 2009 tog vi job i Danmark, til dels også for at have fysisk afstand til min familie, som er utrolig sød men alligevel vil have meget indflydelse på alt. Det blev meget tydeligt da vi fik vores første søn i 2009, Mikael. Han skulle efter deres mening omskæres – selvfølgelig.
Mikael blev født med hjertefejl, og de første måneder af hans liv var vi på hospitalet, hvor han blev opereret, og vi ikke vidste, om vi måtte beholde ham. Det er den erfaring, der gav mig den sidste styrke til at sige NEJ til omskæring. Man skærer ikke i raske børn, det gør man, hvis de er syge, hvor man tager den frygtelige risiko.
Min familie var slet ikke glad for det, men dels takket være den fysiske afstand har jeg kun haft med vedvarende omskæringspres at gøre, når vi har haft telefonisk kontakt og ved de årlige besøg. De tager det op hver eneste gang, vi er i kontakt med hinanden. Hver eneste gang.
Nu er Mikael 8 og vi har fået en dreng mere, Kristoffer, som nu er 1 år. Han blev født med vejrtrækningsproblemer og skulle i respirator den første dag. Alligevel kunne min mor ikke lade være med at prøve at presse mig til en omskæring en time efter fødslen, mens jeg var på børneafdelingen med Kristoffer.
Jeg har heldigvis en god og støttende mand, som er helt enig med mig, hvilket gør at jeg stadig kan stå stærkt for mine drenge. Men hvis ikke jeg havde min mand, eller stadig boede tæt på min familie i Holland, så ville jeg ikke kunne sige, om jeg kunne have været så stærk. Og det er ikke en enkelt gang jeg bliver presset, men gang på gang og det fortsætter.
Manipulationen omfatter alt fra “drengene vil bebrejde dig, når de er store” til “så kan de ikke komme ind i himlen” til “kom nu, du er ellers en klog pige” osv. osv. Jeg elsker min familie højt, og de elsker mig, og de er de sødeste mennesker. Men jeg vil ønske, at de kunne slippe det her unødvendige ritual som kun er risikofyldt og intet gavn har.
Fra min tyrkiske omgangskreds (dog specielt i Holland, da jeg ikke kender så mange i Danmark), ved jeg, at mange tyrkiske piger/kvinder gennemfører omskæring på deres børn, fordi de skal og ikke fordi de gerne vil. Og langt de fleste er eller kan ikke være stærke nok til at modstå den pres. Derfor opstår en ondskabsfuld cirkel som kun kan brydes ved et lovindgreb, netop som Intacts borgerforslag. Derfor støtter jeg deres arbejde og dermed også alle drengebørn, som intet aner endnu og ikke har bedt om nogen som helst forandring på deres perfekte kroppe.