COVID-19: Behandlingen af Borgerforslaget om omskæring udsættes muligvis

PRESSEMEDDELELSE
COVID-19: Behandlingen af borgerforslaget om omskæring udsættes muligvis af Folketinget, skriver DR.
Intact Denmark støtter en udsættelse.

DR oplyser d. 2. april, at Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har bedt Folketinget tage stilling til, hvilke beslutningsforslag, der kan udskydes til senere behandling. I den forbindelse nævner DR bl.a. Intact Denmarks borgerforslag om omskæring.

Bestyrelsesmedlem i Intact Denmark, Güray Baba, udtaler “Allerede for to uger siden meddelte vi vores medlemmer, at det vil være mest realistisk at forvente, at Folketinget behandler borgerforslaget om omskæring af raske børn, når COVID-19 situationen er mere normaliseret.”

Han fortsætter “Vi har fuld tillid til, at Folketinget vil tage borgerforslaget om omskæring af raske børn op igen og give det en grundig behandling, når corona-krisen er overstået. Det vil også sikre, at de sundhedsfaglige organisationer får mulighed for at bidrage med deres vurderinger til den tid.”

Borgerforslaget om omskæring af raske børn (FT 124) blev fremsat i foråret 2018. Det er støttet af foreløbig 51.931 borgere. Behandlingen af borgerforslaget er blevet udsat i flere omgange, dels pga Folketingsvalget 2019 og dels fordi Folketinget har afventet udarbejdelsen af et nyt notat om ikke-terapeutisk omskæring af raske drenge. Forslaget er fremsat af Intact Denmark i samarbejde med flere uafhængige debattører.

Repræsentanter for samtlige partier i Folketinget har ved tidligere lejligheder givet udtryk for, at spørgsmålet om omskæring er meget komplekst og kræver grundige overvejelser. Omskæringsdebatten er et emne, der har stor bevågenhed fra en række sundhedsfaglige og børneretlige organisationer.

Yderligere oplysninger og kommentarer kan indhentes hos:

Güray Baba
T 27 21 56 34
guray@intactdenmark.dk

Venligst

Lena Nyhus, forkvinde & Güray Baba, bestyrelsesmedlem

Intact Denmark er en forening af ufrivilligt omskårne og allierede. Foreningen arbejder for indførelsen af en 18-års aldersgrænse for omskæring af raske børn kombineret med en grundig forebyggelses- og oplysningsindsats. Foreningen vejleder også omskårne og deres pårørende, samt personer, der overvejer at tilvælge omskæring på egne eller deres børns vegne.

COVID-19: Behandlingen af borgerforslaget om omskæring udsættes
Læs DRs artikel her



Intact Denmark: Kritik af omskæring er ikke antisemitisme

pressemeddelelse februar 2020

“Kritik af omskæring er ikke antisemitisme”, udtaler Mikael Aktor, der er jøde, lektor i religionshistorie og næstformand i Intact Denmark, forening mod børneomskæring. Han tager skarpt afstand fra sammenligningen, der er fremkommet i forbindelse med udtalelser fra Det Jødiske Samfund i Danmark i artiklen Detektor: Jødisk samfund kalder kritik af omskæring anti-semitisk – Regeringen er tavs (DR 28. Februar 2020).

RISIKO FOR SELVCENSUR HOS MEDIER OG DEBATTØRER

“Kritik af omskæring er ikke antisemitisme,” udtaler Mikael Aktor og fortsætter “Det er meget alvorligt, hvis foreningen Det Jødiske Samfund i Danmark får lov til at sætte et underforstået lighedstegn mellem omskæringskritik og antisemitisme.

Det kan medføre en selvcensur blandt medier og debattører, der begrænser omskæringsdebatten. 88% af befolkningen går ind for for indførelse af en 18 års aldersgrænse for omskæring af raske personer. Det gør vi, fordi vi går op i børns tarv og børns rettigheder. Man bør simpelthen ikke skære i raske børn.”

Mikael Aktor er medstifter af Intact Denmark, der arbejder aktivt for en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn. Foreningen har fremsat et borgerforslag om omskæring, der er i behandling i Folketinget p.t.

DER SKAL VÆRE PLADS TIL SATIRE

Aktor fortsætter “Antisemitisme er et emne, der bør behandles med stor alvor. Derfor er det vigtigt, at begrebet ikke udvandes, men grovkornet satire og kritik af omskæring skal der være plads til i et demokratisk samfund, uden at det nødvendigvis ligestilles med antisemitisme. Intact Denmark og jeg ser med stor alvor på de tilfælde, hvor omskæringsdebatten misbruges til diskrimination af jøder, men jeg håber også, at statsminister Mette Frederiksen husker mig og andre jøder, der er omskæringsmodstandere, når antisemitisme defineres. Vi er minoriteten i minoriteten, og vi er taknemmelige for, at omskæring bliver debatteret. Det Jødiske Samfund taler ikke for mig som jøde, hvis de antyder, at kritik af omskæring er antisemitisme.”

MULTIETNISK OMSKÆRINGSMODSTAND

Intact Denmark er stiftet af en kreds af borgere med jødisk, kristen og muslimsk baggrund. Nogle er troende, nogle er ikke. Foreningen arbejder for indførelse af en 18 års aldersgrænse for omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, uanset køn, kultur og religiøs baggrund. Foreningens medlemskreds er multietnisk, nogle medlemmer har gennemlevet omskæring og anden ufrivillig kønskirurgi, mens andre medlemmer er allierede.

BORGERFORSLAG OM OMSKÆRING

Pr. 28. februar 2020 er der 51.890 borgere, der har støttet Intact Denmarks borgerforslag om indførelse af mindstealder for omskæring. Folketinget forventes at førstebehandle forslaget medio marts 2020. Forslaget blev oprindeligt fremsat i 2018, men ikke færdigbehandlet pga. folketingsvalget foråret 2019; derfor er forslaget nu atter til behandling.

FAKTA OM OMSKÆRING AF RASKE DRENGE

Styrelsen for patientsikkerhed anslår, at der omskæres ca. 2.000 raske drenge om året, men Intact Denmark vurderer, at det reelle antal muligvis er betydeligt højere. Der registreres ca. 800 omskæringer om året. Det vides ikke, hvorfor der er et misforhold mellem det registrerede og det anslåede antal indgreb.Ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark omskæres der ca. 15 raske drenge med jødisk baggrund pr. år.

KONTAKT

Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Intact Denmark på:

Mikael Aktor, næstformand,
telefon 28307394 & mikael (@) intactdenmark.dk

Lena Nyhus, forkvinde, telefon 71 99 21 59

Güray Baba, bestyrelsesmedlem, guray (ad) intactdenmark.dk 

Vær venligst opmærksom på, at citater skal bringes i deres fulde og hele ordlyd, med mindre der foreligger udtrykkelig aftale om andet indgået med Mikael Aktor.

På vegne af bestyrelsen 

Lena Nyhus, forkvinde
Intact Denmark

Bliv medlem af Intact Denmark, det koster kun kr. 100 pr. år.

Tænker…
Success! Du er nu på modtagerlisten.

Stetoskop og notesbøger

Omskæring og lægevidenskab: Hvem er det egentlig, der fordrejer data?

Man kan godt blive i tvivl i debatten om omskæring og lægevidenskab: Hvem er det egentlig, der fordrejer data? Egentlig er det centrale i debatten om rituel drengeomskæring alle børns ret til kropslig integritet. Børn er børn, og uanset deres forældres baggrund har de lige så meget ret til beskyttelse mod ufrivillige operationer, der bortopererer raske dele af deres krop, som voksne har.

Stetoskop og notesbøger

Omskæringsdebatten handler om både lægevidenskab og rettigheder

På trods af dette indlysende rettighedsperspektiv kommer debatten om rituel drengeomskæring uundgåeligt til også at handle om lægevidenskab. Ikke mindst fordi rituel omskæring i Danmark betragtes som lægelig virksomhed – der skal være en læge til stede ved indgrebet, og lægen skal indberette operationen til Landspatientregisteret.

Blandt andet derfor bliver debatten også en kamp om lægevidenskabelige data og deres gyldighed og evidens.

Foreningen Circuminfo nedtoner komplikationer som følge af omskæring

Foreningen Circuminfo, der ønsker at sikre forældres fortsatte mulighed for at få drenge omskåret, forsøger at nedtone antal og alvor af komplikationer, samtidig med at de betoner påståede fordele ved omskæring. Som svar på disse påstande er fire læger gået sammen for at sætte tingene på plads i kronikken Læger i fælles opråb: Hvem bedriver fake science i omskæringsdebatten?, der blev bragt i Kristeligt Dagblad d. 28. februar 2020.

Kronikken var igennem er redigering for at gøre den mere læservenlig for personer uden fagligt kendskab til lægevidenskab.

Særlig version for personer med lægevidenskabelig indsigt


Men for personer med et sådant kendskab er her den første version af kronikken med henvisninger til de videnskabelige artikler, der er omtalt i kronikken.

– Mikael Aktor

Bliv medlem af Intact Denmark Det koster kun kr. 200 pr. år.

Ny regering i Finland vil beskytte alle børn mod omskæring

Den 6. juni 2019 tiltrådte en ny flerpartiregering i Finland ledet af socialdemokraten Antti Rinne. Den finske regering består af partierne: Socialdemokraterne, Centerpartiet, Det Grønne Forbund, Venstreforbundet og Det Svenske Folkeparti i Finland.

I regeringsprogrammet har partierne erklæret sig imod omskæring og anden kønskirurgi på raske børn: Læs resten “Ny regering i Finland vil beskytte alle børn mod omskæring”

Endnu et svensk parti støtter en aldersgrænse

Det svenske parti Centerpartiet har lørdag den 28. september besluttet, at de som parti “skal arbejde for, at omskæring af drenge, som ikke sker af medicinsk årsag, skal forbydes i Sverige”, ifølge mediet Aftonbladet.

Centerpartiet er det tredje parti, der bakker op om, at også drenge har ret til egen krop. De to andre partier er Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna.

Den 29. maj 2018 offentliggjorde Judiske Församlingen Malmö på baggrund af det svenske Rigsdagsvalg en oversigt over partiernes  holdninger til omskæring.

Vänsterpartiet: “Vänsterpartiet mener, at der bør indføres en aldersgrænse, så omskæring, der ikke er medicinsk motiveret, alene må udføres på personer over 18 år. Vi står vagt om individets åbenlyse ret til at slippe for umotiverede medicinske indgreb.”

Sverigedemokraterna: “Sverigedemokraterna mener, at der skal være en 18 års grænse for mandling omskæring. Hvis der ikke er medicinske grunde og forudsat alderskravet er opfyldt, skal det bekostes af personen selv.”

Partierne, der fortsat bakker op om omskæring er:

Socialdemokraterna: “I Sverige er der en særlig lovgivning for ikke-medicinsk omskæring af drenge. Loven giver sikkerhed for, at en sådan omskæring gennemføres på tryg vis med smertelindring og under trygge hygiejniske forhold, hvor der tages hensyn til, hvad der er bedst for drengen. Vi mener, at denne regulering er god og har ingen planer om at ændre loven.”

Moderaterna: “Mandlig omskæring er og bør være forældremyndighedsindehaverens ansvar; omskæring udføres efter ønske af eller tilladelse fra drenge værge. Indgrebet skal altid ske på en medicinsk sikkert og etisk måde. Det er tillige vigtigt at slå fast, at omskæring ikke strider imod FNs børnekonvention.” 

Kristdemokraterna: “Af respekt for religionsfriheden er Kristdemokraterne for omskæring af drenge. Det er vigtigt at forhindre, at der sker børn noget. Derfor skal omskæring af drenge udføres med smertelindring og foretages i sundhedsvæsnet eller af personer med særlig tilladelse under betryggende hygiejniske forhold og under hensyntagen til, hvad der er bedst for drengen.

Liberalerna: “Liberalerna står for en samfundssyn som præges af tolerance og mangfoldighed. Omskæring af drenge er en tradition i mange kulturer og kan have positive følger for barnet i form af identitetsskabelse og en følelse af tilhørsforhold. Når dette er sagt, indebærer omskæring fortsat et kirurgisk indgreb, og det er vigtigt at det er reguleret på en måde, der beskytter barnet. I Sverige har vi derfor den ordning, at kun personer der er godkendt af Socialstyrelsen må udføre mandlig omskæring og at der altid skal være medicinsk personale tilstede. Sveriges kommuner og Landsting har anbefalet Landstinget at udføre ikke-medicinske omskæringer. Hensigten er at sikre, at omskæringer ikke udføres af personer, der ikke er godkendt. Det er en god hensigt, som vi støtter.”

Miljöpartiets holdning er uklar, da de ser spørgsmålet som kompliceret:

“Miljöpartiet ser problematisk på omskæring, da det handler om et indgreb på et barn, der ikke selv kan være med i beslutningsprocessen. Samtidigt er den mandlige omskæring en stor del af den religiøse identitet, og et forbud kolliderer mod muligheden for at udøve en vigtig del af religionen. Vi opfatter dette som et komplekst spørgsmål.”


Alle citater er oversat til dansk af Lena Nyhus, der tages forbehold for evt. fejl.

Intact Denmark søger praktikanter

Har du lyst til at arbejde med os for en 18-års aldersgrænse for omskæring af børn? I Intact Denmark arbejder vi imod omskæring og anden kønskirurgi på drenge, piger og interkønnede børn uden medicinsk indikation. Dette gør vi både med politisk interessevaretagelse, rådgivning af sundhedsfagfolk og arbejde for den offentlige opinion.

Læs resten “Intact Denmark søger praktikanter”