Omskæring. Et lille snit eller mandens sidste tabu?

Af Nur Beier Oprindeligt udgivet d. 27. februar 2009 på KVINFO’s Webmagasin. Offentliggjort af Intact Denmark med forfatterens tilladelse. Artiklens indhold er udtryk for forfatterens faglige vurderinger. Se kilder nedenfor.

Nur BeierAntropologisk set er omskæring af drengebørn den ældste, og mest kendte form for kirurgi. Ægypterne, der sandsynligvis overtog denne skik fra afrikanske stammer, praktiserede den så tidligt som i 4000 f. Kr., og omkring 2400 f. Kr. var det en meget udbredt skik i landet. Andre samfund har siden adopteret indgrebet med begrundelser som alt fra skik, tro og hygiejne til sundhed. Og det ser ud til, at man har svært ved at slippe traditionen, nu med helt andre begrundelser end dengang. Men det billede kommer ikke frem i den danske omskæringsdebat, og det kan føre til vildfarelser.

 I den senere tid har omskæring af drenge været til debat i danske medier. Nogle debattører mener, at skadevirkningerne ved omskæring ikke retfærdiggør et forbud, og frygter, at et forbud vil medføre at indgrebet vil forgå illegalt under uhygiejniske forhold – og at modstanderne leger kulturpoliti og principrytteri (se Martin Krasnik og Mehmet Ümit Necef, Weekendavisen, nov. og dec. 2008). Men hvis man skeler til udlandet er erfaringerne og debatten anderledes.

Læs resten “Omskæring. Et lille snit eller mandens sidste tabu?”