Nej, Intact Denmarks borgerforslag afkriminaliserer ikke FGM

Ved Folketingets førstebehandling af Intact Denmarks borgerforslag om en kønsneutral mindsetalder på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring er det blevet hævdet, at forslaget afkriminaliserer kvindelig kønslemslæstelse (FGM). Det samme synspunkt har tidligere været spredt på de sociale medier.

Men det er ikke korrekt. Forslaget ønsker en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring af børn, men siger ikke noget om, hvorvidt reglerne for omskæring af voksne også skal være kønsneutrale.

Det er også sådan, forslaget er blevet opfattet af justitsministeriet. I et svar på et spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, om hvorvidt en kønsneutral mindstealder for omskæring vil lovliggøre omskæring af kvinder over 18 år, anfører justitsministeren nemlig, at dette ikke fremgår af forslaget.

Allerede før vedtagelsen af lov mod kvindelig omskæring (§ 245 a i straffeloven) blev disse operationer på kvinders kønsorganer opfattet som et brud på straffelovens voldsbestemmelser (§§ 244-246).

§ 245 a om kvindelig omskæring blev indført i 2003 som en understregning af en allerede gældende retstilstand.

I sit svar til Sundheds- og Ældreudvalget skriver justitsministeren derfor:

“Bemærkningerne til borgerforslaget nævner tre måder at gennemføre borgerforslaget på i lovgivningen. To af disse måder går ud på at afskære samtykke til omskæring af børn (enten i sundhedsloven eller forældreansvarsloven), mens den tredje går ud på at ændre straffelovens § 245 a til at forbud mod omskæring af umyndige personer uanset køn.

Det fremgår imidlertid ikke, om det hermed er tilsigtet at afkriminalisere omskæring af myndige kvinder, eller om sådanne handlinger – som det var tilfældet før indførelsen af § 245 a – kan være omfattet af straffelovens almindelige voldsbestemmelser i §§ 244, 245 og 246.

I sin information om borgerforslag understreger Folketinget, at der under 2. behandling af et borgerforslag også stemmes om eventuelle ændringsforslag til det oprindelige forslag.
Et borgerforslag kan altså justeres, hvis der er tvivl om dets ordlyd og fortolkningen af den.

Efter denne justering vedtages forslaget eventuelt og bliver da en “folketingsbeslutning”. Men det er ikke den endelige lov, men et pålæg til regeringen om at fremsætte et forslag til en egentlig lovtekst, der er justeret i overensstemmelse med de forhandlinger, der har været ført undervejs i processen.

Intact Denmarks borgerforslag om en kønsneutral mindstealder på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring er derfor ikke på forhånd en afkriminalisering af kvindelig kønslemlæstelse. Men det vil igennem de nævnte forhandlinger være op til Folketing og regering at beslutte, om loven skal formuleres, så det fremgår, om omskæring af voksne kvinder som hidtil skal være omfattet af straffeloven.

TV-tip: DR2 om omskæring d. 24/5!

Detektor” sendes kl. 20 (og kl. 23.50), og vi har hørt, at omskæring vil blive belyst. Vil du have tjek på fakta i omskæringsdebatten, kan Detektor måske give svarene.

“Debatten” m/Clement sendes kl. 20.30 (og kl. 00.20) – også her taler rygterne om omskæringsdebat for åben skærm.

“Deadline” sendes kl. 22.30 (og kl. 02.05). Vi ved ikke, om Deadline er lige så aktuel, men måske kommer her også noget.

Vi ønsker alle med interesse for omskæring en spændende TV-aften!

Man skærer da ikke i raske børn!

Nej man må ikke skære, siger BUPL

Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er nu også en af de mange organisationer, som er imod unødvendig drengeomskæring.

»Vi ligestiller drenge med piger. Man skal ikke skære i børn,« siger BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen.

Både BUPLs Etiske Råd og Hovedbestyrelsen er principielt imod omskæring af raske drengebørn, men hvor rådet ikke går ind for et lovindgreb, er hovedbestyrelsen helt klar i sin udmelding:

 

’BUPL mener, at omskæring af raske børn er imod barnets tarv og er en krænkelse af barnets fysiske integritet og ret til at bestemme over egen krop.

BUPL mener, at omskæring af raske drengebørn bør forbydes ved lov, lige som det gælder for omskæring af piger.’

 

Vi kunne ikke være mere enige og takker for BUPLs opbakning!

Man skærer da ikke i raske børn!

 

BUPL vedtager holdning om lov mod omskæring

Formanden for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund BUPL, Elisa Bergmann, udtaler i et svar på facebook, at BUPL’s etiske råd har drøftet emnet omskæring og indstillet emnet til Hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen har vedtaget følgende som BUPL’s principielle holdning til omskæring:

  1. BUPL mener, at omskæring af raske børn er i mod barnets tarv og er en krænkelse af barnets  fysiske integritet og ret til at bestemme over egen krop.
  2. BUPL mener, at omskæring af raske drengebørn bør forbydes ved lov, lige som det gælder for omskæring af piger.

Læs resten “BUPL vedtager holdning om lov mod omskæring”

Jordemoderforeningen står fast: Intet land bør tillade unødig omskæring!

logo_largeI sin klumme “Etisk set” i Kristeligt Dagblad skriver Jordemoderforeningens formand Lilian Bondo d. 7/5-2018:

“Uanset hvilken verdensdel eller religion vi taler om, så finder jeg ikke, at noget land bør tillade, at der skæres i børn uden en medicinsk indikation”

Lilian Bondo var også i 2015 ude med klar tilkendegivelse af, at drenge bør nyde samme beskyttelse imod unødig omskæring som piger, og med klar kritik af Sundhedsstyrelsens ulykkelige notat: Omskæring af drenge, 2013.

Vi glæder os i Intact Denmark over Jordemoderforeningens utvetydige og gentagne udmeldinger, og over at Jordemoderforeningen er på børnenes side.

Tak til Lilian Bondo!

Man skærer da ikke i raske børn!

Enhedslisten støtter borgerforslaget!

untitledNu har to partier – Enhedslisten og SF – udmeldt deres klare støtte til borgerforslaget om en 18 års mindstealder for unødvendig kønskirurgi. I et Facebook-opslag d. 8/5-2018 skriver Stine Brix bl.a.:

“Vi har besluttet, at vi støtter borgerforslaget.

Det ligger i forlængelse af Enhedslistens årsmødebeslutning fra 2008, hvor det klart slås fast, at vi er imod drengeomskæring. Vores fundamentale holdning er, at barnet skal have lov til selv at bestemme over sin egen krop. Barnet har ingen sundhedsmæssige fordele af at blive omskåret, tværtimod udsættes det for smerte og for en risiko for komplikationer.

Vi er klar over, at der er et sammenstød mellem to hensyn – på den ene side hensynet til barnets selvbestemmelse, og på den anden side hensynet til religionsudøvelse. I det sammenstød så vægter barnets ret til selv at vælge højst for Enhedslisten.”

Intact Denmark er begejstrede for Enhedslistens udmelding! EL og SF har dermed erklæret sig som beskyttere af den største og svageste gruppe i Danmark – nemlig børnene. BRAVO til de to partier!

Vi er helt enige i, at dygtige jurister må sikre, at den endelige udformning af loven giver den bedst tænkelige beskyttelse af børns ret til kropslig integritet og ubeskåret seksualitet, og i at loven bør ledsages af en målrettet oplysningsindsats.

Enhedslisten foreslår, at ikrafttrædelsen udsættes i f.eks. et år, imens der arbejdes med en oplysningskampagne, men denne udsættelse er ikke en betingelse for ELs støtte til borgerforslaget.

Vi minder om, at yderligere mellem 1000 og 2000 drengebørn unødigt og ufrivilligt vil få bortopereret deres naturlige, sunde forhud, hvis ikrafttrædelsen udsættes i et år. Det synes vi næsten ikke, vi kan være bekendt, hvis der er et flertal for en mindstealder.

Man skærer da ikke i raske børn!

 

Højesteret straffer forældre med 1½ års fængsel for pigeomskæring

D. 2/5-2018 afsagde Højesteret dom over et Somalisk forældrepar, for i 2015 at have fået udført en kategori II-omskæring på to af deres syv døtre under en ferie i Afrika. Pigerne på hhv. 8 og 15 år har angiveligt fået bortskåret den yderste del af klitorishovedet samt dele af de små kønslæber.

Højesteret tog ikke stilling til skyldsspørgsmålet, som blev afgjort ved Landsretten, men alene til strafudmålingen.

Straffen lyder på ubetinget fængsel i 1½ år til begge forældre. Moderen udvises desuden betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år efter hendes løsladelse. Endelig skal parret betale sagens omkostninger ved Byretten, Landsretten og Højesteret.

Dommen er interessant i mange henseender. Bl.a. fordi den kan være en indikation for, hvorledes retssystemet vil bedømme eventuelle overtrædelser af en kommende lov imod drengeomskæring.

Læs mere om hele sagen her:

Kort nyhedsmeddelelse om sagen
Højesterets afgørelse
Landsrettens afgørelse
Byrettens afgørelse