Læs Djuma Berlev historie

Omskåret fordi min far var muslim – stærkt imod

Det er et faktum, at hvis man er bevidst om alle fordele og ulemper ved omskæring – rent biologisk set, er det stort set 100% af mennesker, som vokser op omskåret, der ville vælge det fra, hvis de havde muligheden i deres voksne alder.

På nær hvis de har påtaget sig den religion, som omskæringen har sørget for, at man nærmest er brændemærket ind i… det er en meget ubehagelig tanke…

Ja, jeg blev omskåret som baby, fordi min far var muslim.

Jeg er stærkt stærkt stærkt imod omskæring. Selvom jeg heldigvis ikke har haft nogle af de mange komplikationer, som omskæring kan give.

Her er det argument, som der ikke kan argumenteres mod… Hvis! biologiens perfektion først og fremmest er den vigtigste rettighed, som individet har over egen krop… er en lemlæstelse af kroppen, det samme som at sætte religion over biologien i et særtilfælde; omskæring… et særtilfælde som ikke burde eksistere…

Jeg ville heller ikke have, at det skulle være ok at tvinge sit barn til at leve med tallerkenlæber, ligemeget hvilke religiøse ritualer der eksisterer omkring det.

Jeg er STÆRKT imod omskæring… og jeg er villig til at stå frem.

Forældrene og lovgivningen har ansvaret for at beskytte børn mod omskæring, sådan ser jeg det. Så kan man selv vælge, om man vil have det lavet som voksen.

Jeg vil også lige påpege, at jeg specifikt siger “biologiens perfektion” i første række… hvilket tillader omskæring, hvis det er for at gøre individet sundere, som for eksempel ved en forhudsforsnævring. Hvis der er brug for det, som sidste udvej (som i alle andre kirurgiske indgreb) kan det være en potentiel mulighed…

Jeg elsker stadig min far højest over alle på jorden. Han er årsagen til den empati, jeg har for menneskers og børns rettigheder.

/Peace

Djuma Berlev