30.000 underskrifter i hus – Borgerforslaget nærmer sig Folketinget

Søndag den 18. marts nåede Intact Denmarks borgerforslag 30.000 underskrifter. Når et borgerforslag har nået de 50.000 underskrifter, så vil det blive sendt videre til Folketinget, som så kan vælge at behandle det som et beslutningsforslag overfor regeringen.

De 50.000 underskrifter skal nås indenfor 180 dage, hvis ikke forslaget skal bortfalde.

Borgerforslaget kan underskrives ved at trykke på HER.

Med 30.000 underskrifter i hus betyder det, at vi har 60% af de nødvendige underskrifter. Da borgerforslaget har været igang siden 1. februar har vi deraf været igang i 45 dage, hvilket er 25% af den tid det maks. må tage at få indsamlet de 50.000 underskrifter.

At få indsamlet 60% af de nødvendige underskrifter på 25% tid er vi meget stolte af i Intact Denmark.

Borgerforslag: Støt 18 års mindstealder for omskæring

Fra 1. januar 2018 har Folketinget åbnet op for, at danske borgere kan indsende borgerdrevne beslutningsforslag, som kan behandles af folketinget. Det kræver kun 50.000 underskrifter.

Underskriv Intact Denmarks borgerforslag: Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn

Det tager kun 2 minutter med nemID. Klik dire Læs resten “Borgerforslag: Støt 18 års mindstealder for omskæring”

Intact Denmark Generalforsamling 18. marts 2018

Tilmeld dig i formularen nederst på siden – arrangementet er alene for betalende medlemmer af Intact Denmark

Der er meget at fejre i Intact Denmark i år. Først og fremmest vores fantastiske fællesskab på tværs af kulturer, politiske overbevisninger, religion, omskæringsstatus og personligheder. Vores forening er noget helt specielt.

2018 er også året, hvor vi kan fejre Intact Denmarks 5 års jubilæum. Foreningen blev stiftet i april 2013 og har gjort kæmpe fremskridt i den mellemliggende tid.

Endelig har vi i år fremsat et borgerdrevet beslutningsforslag, der skal beskytte alle børn under 18 år ligeværdigt mod omskæring og anden unødvendig kønskirurgi. Når forslaget har opnået 50.000 underskrifter, vil det blive behandlet i Folketinget. Intact Denmarks forslag kan støttes her.

Vi har igen i år allieret os med en række højtkvalificerede foredragshol Læs resten “Intact Denmark Generalforsamling 18. marts 2018”

BORGERFORSLAG: Indfør 18 års aldersgrænse for omskæring af børn – underskriv her

NemIDFra 1. januar 2018 har Folketinget åbnet op for, at danske borgere kan indsende borgerdrevne beslutningsforslag, som kan behandles af folketinget. Det kræver kun 50.000 underskrifter.

Underskriv Intact Denmarks borgerforslag: Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn

Det tager kun 2 minutter med nemID. Klik direkte på linket ovenfor eller besøg borgerforslag.dk. Borgere, der ikke har nemID kan udskrive en underskriftsformular på siden, som kan sendes posten.

Din underskrift kan være med til at beskytte raske børn mod omskæring.

3. dag: 10.000 underskrifter ud af 50.000 er i hus

Efter 3 dage har vores borgerdrevne beslutningsforslag fået 10.000 af de kræve 50.000 underskrifter for at blive rejst til Folketinget. Borgerforslaget har til formål at få Folketinget til at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Hvis du endnu ikke har underskrevet vores forslag, så kan du gøre det her via NemID på Folketingets egen side borgerforslag.dk ved at trykke på HER.

 

 

PRESSEMEDDELELSE – Borgerdrevet beslutningsforslag om omskæring

black-baby-bathtub-2Intact Denmark – Forening mod børneomskæring har indgivet et forslag til Folketinget om indførelse af en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn.

Intact Denmark afventer nu, at Folketinget godkender forslaget til offentliggørelse på borgerforslag.dk. Derefter skal der samles 50.000 underskrifter fra borgerne.

“Forslaget om en 18 års mindstealder for omskæring af raske børn er et stort og vigtigt skridt for børns rettigheder i Danmark.

Det handler om grundlæggende menneskerettigheder. Vi vil simpelthen beskytte børnene, indtil de er gamle nok til selv at vurdere, om omskæring er et rigtigt tilvalg for dem. Man skærer da ikke i raske børn.” Udtaler Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark. Læs resten “PRESSEMEDDELELSE – Borgerdrevet beslutningsforslag om omskæring”

Borgerdrevet beslutningsforslag om 18 års aldersgrænse for omskæring

Vi har i Intact Denmark nu modtaget en del beskeder, om at Folketingets hjemmeside Borgerforslag.dk er blevet en realitet. Fremsætter Intact Denmark et beslutningsforslag?, spørger I.

Svaret er ja! Det gør vi da. Vi er i gang med at udforme et forslag, der overholder alle formalia.

Så snart vi har 100% styr på deta Læs resten “Borgerdrevet beslutningsforslag om 18 års aldersgrænse for omskæring”

Personangreb på Morten Frisch

Morten Frisch
Morten Frisch

Morten Frisch – overlæge i epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi – har gennem mange år været en dynamisk og uomgængelig motor i debatten om drengeomskæring. Frisch har som forsker publiceret artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, der dokumenterer risici og ulemper ved drengeomskæring. Sideløbende har han som aktiv debattør i trykte såvel som i sociale medier talt højlydt for drenges ret til beskyttelse mod den kønslemlæstelse, som ikke-medicinsk drengeomskæring egentlig er. Hans debatstil har været båret af oprigtig harme og har derfor også til tider været konfrontatorisk, hvilket uundgåeligt er faldet mange for brystet i de miljøer, der praktiserer drengeomskæring og blandt deres støtter. Intact Denmark har ikke altid været enige i det hensigtsmæssige ved retorikken, men vi har aldrig tvivlet på seriøsiteten og den faglige indsigt bag.

Morten Frischs centrale betydning for kampen mod drengeomskæring er tydeligst bekræftet i de mange angreb, han bliver udsat for fra forsvarere af drengeomskæring. De ønsker gennem disse personangreb at svække offentlighedens tillid til ham for derigennem at svække hele kampen for lovgivning til fordel for drenges frie ret til selv at bestemme over deres kønsorganer. Angrebet på Morten Frisch er et strategisk angreb på kampen mod drengeomskæring.

Senest har redaktør ved Weekendavisen, Martin Krasnik, kritiseret Frischs stilling som forskningsleder for folkeundersøgelsen af seksuel sundhed, Project SEXUS, fordi det indeholder spørgsmål om både erfaringer med og holdninger til omskæring, til trods for den indlysende relevans af disse spørgsmål for vores viden om sammenhængen mellem omskæring, holdninger og oplevet seksuel trivsel. Weekendavisen har siden trykt indlæg for og imod Morten Frisch, senest en opbakning til Morten Frisch fra 54 personer fra miljøer med praksis for drengeomskæring, heriblandt flere medlemmer af Intact Denmark. Dette indlæg følger her:

Opbakning til overlæge Morten Frisch

Chefredaktør Martin Krasnik rettede i Weekendavisen den 24. november et voldsomt angreb mod Morten Frisch, hvori han fremstillede overlægen, forskeren og debattøren Frisch som en uredelig forsker motiveret af uhæderlige motiver, specielt i hans rolle som forskningsleder for Projekt Sexus, der er en omfattende og længe forberedt undersøgelse af danskernes seksuelle trivsel. Dette personangreb blev den 27. november yderligere fulgt op af et kampskrift fra 62 navngivne personer (kan ses på: https://soberminoritetsforskning.wordpress.com/) med det klare formål at sætte Frisch i et negativt lys for dermed at svække hans indflydelse, nationalt og internationalt, i den stigende modstand mod ikke-terapeutisk børneomskæring. Skriftet blev sendt til en lang række institutioner, enkeltpersoner, myndigheder og fonde med magt til at skride ind over for Frischs professionelle handlefrihed. Brevet var underskrevet af hele formandsgruppen i den omskæringsforsvarende forening Circuminfo, af repræsentanter for jødiske, muslimske og kristne trossamfund, samt af forskere med tilknytning til Circuminfo. Tre af underskriverne, skolelærer Morten Margolinsky, cand.scient. Henrik Balslev og læge Daniel K. Rotenberg, satte trumf på med et debatindlæg i Weekendavisen den 8. december, der åbenlyst antydede, at antisemitisme er den egentlige drivkraft bag Frischs engagement i omskæringsdebatten.

Morten Frischs debatstil kan utvivlsomt både være direkte og sarkastisk, men Frisch har nu heller ikke været bleg for at bringe en berigtigelse eller beklagelse, når han begår fejl. Uanset formen har han konsekvent fokuseret på den svage part i omskæringssagen, nemlig drengene, der ufrivilligt udsættes for bortoperation af forhuden uden medicinsk grund, men med konsekvenser for resten af livet. I det perspektiv bør forældres og andre voksnes religiøse eller kulturelle motiver veje mindre end disse drenges ret til selv at bestemme over deres kønsorganer. Vi ved, at Frisch langt fra står alene med sit synspunkt. Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd kalder drengeomskæring uden medicinsk indikation for et ”etisk uacceptabelt” indgreb, og mange andre sundhedsfaggrupper, politiske partier og børnerettighedsorganisationer er enige: Omskæring af umyndige børn uden relevant medicinsk grund er et overgreb.

Vi, de undertegnede 54 personer, har gennem årene fulgt omskæringsdebatten med en hel særlig interesse – og flere af os har selv taget aktiv del i den. Vores særlige motivation skyldes, at vi alle har familiemæssig baggrund i en af de kulturelle eller religiøse traditioner, hvor drengeomskæring er normen, så vi kender omskæringsproblemets betydning fra allernærmeste hold, for mange af os direkte på egen krop. Vi tager på det skarpeste afstand fra de forsøg på at begå karaktermord på Morten Frisch, som Weekendavisen har lagt spalteplads til. Vi bakker op om Frisch og deler med ham og næsten 90% af befolkningen en stærk utilfredshed med, at det fortsat er lovligt for forældre i Danmark at få udført kirurgiske indgreb på deres drengebørns raske kønsorganer.

Undertegnede

Ahmed Akkari, direktionskoordinator;
Roula Akkari, cand.pæd.soc.;
Mikael Aktor, universitetslektor;
Ercan Alici, pædagog;
Yusuf Alici, studerende;
Sahar Aslani, skolepædagog;
Güray Baba, stud. scient.pol.;
Samara Bahrami, sanger og sangskriver;
Amir Taghi Baklou, sosu-medarbejder;
Firoozeh Bazrafkan, billedkunstner, performer;
Rachid Ben-Hamadou, økonom;
Aida Mai Ceasay, lærerstuderende;
Mahtab Chehri, læge, ph.d.-stipendiat;
Zouheir Chreih, selvstændig erhvervsdrivende;
Iman Diab, uddannelseskonsulent;
Abdullah Domurcuk, cand.scient.soc, ac-fuldmægtig;
Hayat Faizi, selvstændig erhvervsdrivende;
Mariam Fathi, BA i persisk, sosu-assistent;
Habib Mir Ghasemi, læge;
Hakim El Ghazouani, tekniker;
Neda Nouralizadeh Grann, sygeplejerske;
Jamal A. Hanash, speciallæge, ph.d.;
Marwa Hassan, tjener;
Rolf Hesse, translatør;
Adam Jama, stud.med.;
Nikolaj Diamant Knudsen, B.Sc. (computer science);
Ayhan Al Kole, læge;
Kjeld Koplev, journalist;
Latifa Ljørring, integrationskonsulent;
Emel Melissa Halili Luther, pædagogmedhjælper;
Anahita Malakians, selvstændig erhvervsdrivende;
Leo Milgrom, støttelærer;
Zohreh Mobasseri, tandtekniker;
Nader, formand for Ny Identitet;
Mohammad Nasiri, læge;
Halime Oguz, cand.mag., integrationskonsulent, folketingskandidat (SF);
Mica Oh, filosof og skribent;
Yama Osmai, læge;
Mehrmoush Parve, sexolog;
Simon Pope, fysiker, B.Sc.;
Dan Rachlin, radiovært og dj;
Svend Ravn, cand.comm.;
Robert Refby, vicevært;
Hadi Riazi, overlæge;
Samir Christian Hyge Sabri, IT-konsulent;
Jacob Selchau, fysiker, ph.d.;
Gry Senderovitz, jordemoder;
Ea El Shaarawy, BA i religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier;
Soheila Sharegh, IT-underviser, konsulent, ph.d.;
Mohsen Shooshtari, overlæge;
Yousif Subhi, læge;
Jaleh Tavakoli, cand.scient.soc, debattør og forfatter;
Jeremy Wilson, animatorelev;
Lone Yalcinkaja, kontorfuldmægtig og byrådsmedlem (V).

Også tidligere formand for Forening mod Drengeomskæring, Kim Sejr, har taget til genmæle mod personangrebene på Morten Frisch i dette indlæg på politikonline.dk:

Hold nu helt op. Martin Krasnik bruger sin autoritet som chefredaktør på Weekendavisen til at angribe Morten Frisch, overlæge i epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi – for hans modstand mod omskæring af drenge.

Morten Frisch bliver beskyldt for at være uvederhæftig og uredelig – og hans internationalt publicerede forskning som tendentiøs og manipulerende. Det skete for et par uger siden.

Senere blev han angrebet af selvsamme chefredaktørs far og 61 andre bag gruppenavnet ‘Sober Minoritetsforskning”. Gruppen ønskede at lukke munden på Morten Frisch ved at sende et smædeskrift til hans arbejdsgiver, hans universitet og de fonde, som har støttet det store projekt, han er projektleder for: Sexus, en storstilet befolkningsundersøgelse der søger mere viden om seksualitets betydning for sundheden – både de negative og de positive effekter.
Det hjalp dog ikke. Såvel hans arbejdsgiver og universitet(Aalborg Universitet) står bag ham.

I sidste uge blev han i Weekendavisen så beskyldt for, at det er anti-semitisme, der ligger bag hans modstand mod omskæring af drenge. Hvor lavt kan man synke. Jeg er selv stærk modstander af kønslemlæstelse, hvadenten det er piger eller drenge. Jeg var selv med til at starte modstanden mod drengeomskæring. Morten Frisch var med fra starten af i denne debat. Jeg kender ham. Han har aldrig nogen sinde været anti-jødisk. Og det må virkelig være mangel på saglige argumenter der gør, at modstandere af omskæring skal kategoriseres som jødehadere.

Heldigvis har Morten Frisch netop fået massiv opbakning fra en stor gruppe af mennesker, der i fællesskab står bag et indlæg i Weekendavisen. Alle er de fra omskæringskulturer.

Den eneste uvederhæftige og uredelige er i mine øjne en journalist, der bruger sin magt som redaktør til at bedrive karaktermord på en forsker. Hans holdning er, at hensynet til religiøse ritualer vejer tungere end hensynet til barnets tarv. Jeg er dybt uenig. Hensynet til barnet må altid komme først.

Kim Sejr, chefredaktør

 

 

Omskæring, medicin og etik (debataften)

black-baby-bathtub-2

GRATIS (Tilmelding på kontakt@intactdenmark.dk er nødvendig)

Omskæring, Medicin og Etik
– en debataften arrangeret af Intact Denmark

18. september 2017 kl. 17:00-19:00

hos Sex og Samfund
Lergravsvej 59, 2. sal, 2300 S

Er rituel drengeomskæring en del af forældres ret til at opdrage deres børn inden for rammerne af deres egen kultur eller religion?

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. år

Eller er rituel drengeomskæring en krænkelse af børns ret til kropslig integritet, genital autonomi og ret til at udvikle egne religiøse og kulturelle ståsteder i supplement til deres opdragelse?

Vil en 18-års aldersgrænse for omskæring være et naturligt skridt som led i beskyttelsen af børns tarv eller vil det være en alvorlig diskrimination af minoriteters rettigheder i Danmark?

(Fortsætter under billederne)


Emnet belyses ved en debat mellem børnelæge Gorm Greisen, der er imod en 18-års aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring, og læge Ayhan Al Kole, der er for.

Gorm Greisen er børnelæge, overlæge, professor og formand for Etisk Råd.
Ayhan Al Kole er far til Adam, læge, folketings- og regionsrådskandidat for LA og talsperson for Intact Denmark – Forening mod børneomskæring.

Begge parter taler helt for egen regning i denne forbindelse.

Aftenen er sponseret af Mehls Medicin. Lokalerne er venligst stillet til rådighed af Sex og Samfund.

 

Opstartsmøde lokalgruppe Århus

– bliv aktiv i Intact Denmark

Du bestemmer selv, om du vil bruge 30 minutter af dit liv eller flere timer om ugen. Al hjælp er værdsat.

I de senere år har Århus været centrum for nogle af Danmarks alvorligste sager om ulovlige omskæringer i Danmark. Senest er der tale om afsløringen om endnu en uregistreret klinik, der har tilbudt omskæringer og kosmetisk kirurgi uden fornøden autorisation.

Deltag i Intact Denmarks lukkede opstartsmøde for lokalgruppen Århus d. 3. august 2017 kl. 19.00. Mødet er forbeholdt medlemmer af Intact Denmark. (Deltagerne får adressen udleveret).

Sagerne i Århus inkluderer ulovlige omskæringer med livstruende konsekvenser, omskæringer i klinikker uden autorisation, omskæringer på klinikker uden rindende vand og sterilisationsudstyr osv. Foreløbig har det ført til to domme for kvaksalveri, en dom for grov vold og flere midlertidige fratagelser af lægeautorisationer.

Det skal stoppes. Raske børn skærer man ikke i, men forældrene ved desværre ofte ikke, hvilke konsekvenser og risici, der er forbundet med omskæring.

Nu kan du sikre oplysning til personer med baggrund i omskæringskulturer i Århus-området. Vi har brug for dig som frivillig. Måske er du god til at lave kaffe, måske har du adgang til lokaler, måske er du medlem af en lokal partiforening, måske har du et godt netværk, måske er du superdygtig til at skrive oplysningsmateriale på flere sprog… Alle kompetencer er nødvendige.

Vi glæder os meget til at se dig.

Venligst

– Lena Nyhus, forkvinde