Hvorfor ordet eller betegnelsen lemlæstelse? I debatten om drengeomskæring, benyttes ofte udtrykkene lemlæstelse og kønslemlæstelse.

For mange nye i debatten er det voldsomme udtryk, og for omskæringsfortalere kan det være direkte stødende. Årsagen er nok, at manges opfattelse af begrebet lemlæstelse er meget følelsesladet.

Et lægefagligt korrekt udtryk

Lemlæstelse betyder egentlig: “(Ufrivillig) beskadigelse eller fjernelse af legemsdel”. Det er således et enormt fleksibelt udtryk som passer udmærket i mange sammenhænge, også i beskrivelsen af ikke-medicinsk begrundet omskæring af smådrenge.

Lægefagligt benyttes udtrykket om unødvendige indgreb, som beskadiger legemsdele. En omskæring beskadiger penis i den forstand, at den bortamputerer alle forhudens fysiologiske funktioner (beskyttelse, glidemekanisme og følsomhed) fra penis som helhed.

I forbindelse med arbejdet med Genevè-deklarationen efter 2. verdenskrig blev lægefaglige indgreb på personer, der intet fejler og som ikke kan give informeret samtykke, defineret som lemlæstelse.

Intact Denmarks overvejelser

Da vi forstår, at udtrykkene lemlæstelse og kønslemlæstelse kan virke overvældende, har vi været tilbageholdende med at introducere dem i debatten. Vi har bl.a. bevidst valgt at kalde Intact Denmark for ‘Forening mod børneomskæring’ i stedet for ‘Forening mod kønslemlæstelse’.

Årsagen til, at vi så alligevel lige så langsomt bruger begreberne mere og mere er først og fremmest, at det er de korrekte lægefaglige og juridiske udtryk.

Dansk Selskab for Almen Medicin nu har anvendt udtrykket lemlæstelse i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. ‘Vejledning om drengeomskæring’.

Ord er kulturbærende

Tidligere store holdningsskift i forhold til børns rettigheder har vist, at begreber har stor betydning for, hvordan vi opfatter handlinger.

Fra debatten om revselsesretten ved vi, at holdningen til at slå børn først for alvor ændrede sig, da alle konsekvent begyndte at anvende begrebet vold mod børn.

Fra pigeomskæringsdebatten ved vi, at holdningen til indgrebet først for alvor ændrede sig både herhjemme og i udlandet, da man introducerede begrebet FGM / female genital mutilation, altså kvindelig kønslemlæstelse.

Intact Denmark arbejder for at skabe respekt om alle børns kropslige integritet, uanset køn, kulturelt tilhørsforhold og forældres religion, derfor håber vi med introduktionen af det kønsneutrale begreb kønslemlæstelse at medvirke til en tilsvarende kulturbærende effekt.

Respektfuld kommunikation

I Intact Denmark gør vi os meget umage for at udtrykke os så respektfuldt som muligt – både overfor ofrene for kønslemlæstelse og overfor dem, der stadig forsvarer indgrebet, derfor bruger vi den mest nøjagtige lægefaglige / juridiske betegnelse betegnelse skiftevis med den mildere ukorrekte betegnelse omskæring.

Vi må aldrig glemme at tage lige så meget hensyn til de reelle ofre i denne debat, nemlig de raske børn der kønslemlæstes, som vi gør til omskæringsfortalerne. Vores sprog skal derfor nøjagtigt udtrykke den krænkelse af deres kroppe og grundlæggende menneskeretigheder, som de er blevet udsat for. Først og fremmest arbejder Intact Denmark jo for at skabe en verdens omspændende forståelse for, at man da ikke skærer i raske børn.

LÆS OGSÅ Kommunikationspolitik
LÆS OGSÅ Billedpolitik

Tema: Pena af Anariel Design.