JP og Berlingske går hver sin vej

SkalpelDe to store aviser havde den 22. april ledere om omskæring, men i stik modsat retning!

I Jyllands-Postens leder lægges hovedvægten på det liberale – det enkelte individs (barnets) ret til korpslig integritet og ubeskårede seksualitet. Vi kunne ikke være mere enige og takker JP for deres vedvarende kamp for værgeløse børn.

I Berlingskes leder fejes børnenes rettigheder desværre til side med en række forkerte begrundelser. Derfor har vi fundet det nødvendigt at imødegå dem her med rød tekst indsat i den grå tekst fra Berlingske:

Berlingske mener

Et forbud mod omskæring kan gøre mere skade end gavn

MANDAG D. 23. APRIL 2018 KL. 19:30

Debatten om rituel omskæring af drenge føres for øjeblikket i et leje, hvor fornuft og fakta har trange kår.

Tilhængere og modstandere af et forbud overdænger hinanden med voldsomme beskyldninger, mens de fra hver sin side trænger sig længere og længere op i ultimative, principielle positioner.

På den ene side er omskæring lig med lemlæstelse og overgreb i strid med menneskerettighederne. På den anden side afvises enhver kritik som forfølgelse af religiøse mindretal.

Lad os indlede med det principielle.

Ethvert kirurgisk indgreb er forbundet med risici, og derfor er der et sammenstød mellem en religiøst begrundet omskæring af drenge og den medicinske etik, som den defineres herhjemme.

Lægeforeningens etiske udvalg har slået fast, at omskæring af drenge uden medicinsk begrundelse og uden informeret samtykke er uetisk.

På det principielle niveau er sagen således klar: Både jøder og muslimer skal forholde sig til, at en tradition, som er en afgørende identitetsmarkør for begge trosretninger, harmonerer dårligt med værdier og principper, som vi normalt alle kan bakke op om, nemlig beskyttelse af det enkelte menneskes ret til at bestemme over sin egen krop og minimeringen af enhver form for unødige gener og risici.

Berlingske undlader at nævne det vigtigste og allermest principielle. Nemlig at omskæring altid gør skade. Forhuden tjener ikke kun til at beskytte penishovedets følsomhed. Den har også stor betydning for drengens onani, hvor evnen til erektion, samleje og orgasme optrænes, og for den voksne under samleje, hvor nerverne i den følsomme forhud medvirker til mandens lystfølelse og udløsning af orgasme og samtidig ved sin glidefunktion beskytter både manden og kvinden imod rifter og læssioner. Disse vigtige funktioner ødelægges for livet, hver eneste gang en dreng omskæres.

Denne etiske stillingtagen betyder dog ikke nødvendigvis, at man skal støtte et forbud mod omskæring. Før ethvert lovindgreb skal vi overveje proportionaliteten: Hvor stort er det problem, vi ønsker at løse? … og effekten: Hvad opnår vi ved et lovindgreb?

Her træder vi ind på vurderinger, som nogle vil kalde pragmatiske. Vi kan også tale om realisme.

Andre vil kalde vurderingerne hensynsløse over for de værgeløse børn, som overgrebene går ud over.

For det første er det vigtigt at huske på, at omskæring af drenge i flere lande – f.eks. USA – i vidt omfang foretages ud fra sundhedsmæssige målsætninger.

Udenlandske forældres målsætninger er måske vigtige for dem, men for danske børn er det alene virkningen her i Danmark, der betyder noget, når vi skal vurdere det hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige ved omskæring af danske drengebørn. Og omskæring har ingen sundhedsmæsige virkninger for danske børn – kun skadelige.

Vi ved også, at risikoen for komplikationer og senere gener i livet er enten minimal eller særdeles svær at dokumentere, hvis indgrebet foretages under kliniske forhold.

Forkert. Vi ved, at risikoen for tab af forhudens vigtige funktioner er 100%, og at der desuden tilstøder komplikationer hos 5% eller flere af de omskårne, nogle af disse endda meget alvorlige. Vi ved desuden, at der er 26 gange højere risiko for urinrørsforsnævring hos omskårne – selv når omskæring foretages under kliniske forhold.

Altså tåler omskæring af drenge på ingen måde sammenligning med den mutilerende omskæring af pigers kønsorganer, som praktiseres i flere lande.

Forkert. I begge tilfælde afskæres sundt, følsomt og funktionelt væv fra børnenes kønsorganer. Nogle former for pigeomskæring er mindre skadelige end drengeomskæring. Andre er mere skadelige. Men de er alle skadelige overgreb på børns kropslige integritet og seksualitet og som sådan sammenlignelige.

Ser vi på effekten af et forbud, må man være klar over, at det vil have vidtrækkende konsekvenser for de to religiøse mindretal.

Konsekvenserne er nøjagtig så store, som forældrene gør dem til. Det er et valg, de tager. Det er muligt at erstatte omskæringen med et andet ritual, som f.eks. Brit Shalom (kærlig vask af barnets fødder), som allerede benyttes blandt nogle jøder. Det er både nemmere og mere hensynsfuldt end omskæring.

Når vi ved, hvad omskæringen betyder for mange muslimers og jøders selvforståelse, må vi spørge os selv, om vi virkelig ønsker at gribe til kriminalisering. Vi kommer til at gøre det mere end svært for dem at føle sig som en del af det danske samfund.

Berlingske begår den fejl at skrive om forældrene og deres følelser og se bort fra børnene, som det hele jo drejer sig om. Ja, det er svært for denne ene generation af forældre at ændre syn på børns rettigheder, men det vil skåne kommende generationers danske børn for unødig forhudsamputation i al fremtid. I det lange løb vil de få voksnes omstilling i denne ene generation gavne utrolig mange i de kommende generationer, som får et reelt valg, når de som 18 årige kan til-vælge omskæring.

Der er også en medicinsk risiko. Ligesom med aborter, vil et forbud mod omskæring presse traditionen ned i et ukontrolleret mørke.

Nej. Traditionen praktiseres allerede nu i ukontrolleret mørke. Ud af 1.000 til 2.000 årlige omskæringer af danske børn anmeldes kun ca. 600 til lovpligtig registrering. Resten er der ingen, der rigtig ved hvor foregår, eller hvem der foretager dem. Dette sorte marked kan kun blive mindre, hvis vi indfører en 18 års mindstealder og en straf for overtrædelse. Forældre, som er i tvivl, vil også kunne henholde sig til mindstealderen og derved modstå det sociale pres fra slægtninge og venner til at lade deres drengebørn omskære.

Omskæringerne af drenge vil fortsætte, nu under ringere forhold, og man kan frygte, at forældre vil vægre sig mod at søge lægehjælp i tilfælde af komplikationer.

Dette argument forudsætter, at man forventer, at jøder og muslimer i vid udstrækning vil trodse dansk lov, og at straffen ingen præventiv virkning vil have. Det forudsætter også, at danske jøder og muslimer er parate til at spille hasard med deres egne børns liv og helbred af frygt for straf. Vi har tillid til, at såvel jødiske som muslimske forældre elsker deres børn lige så højt, som alle andre forældre, og at de selvfølgelig vil søge lægehjælp, hvis det er nødvendigt. Dette er ikke anderledes, end hvis forældre i affekt er kommet til at slå deres børn så voldsomt, at børnene behøver lægehjælp. Vi kunne ikke drømme om at genindføre revselsesretten, selvom sidstnævnte forældre risikerer straf for at have slået deres børn.

Der er således flere dilemmaer og mulige utilsigtede konsekvenser forbundet med forslaget om at forbyde omskæring af drenge.

Derfor bør samfundet i første omgang sigte mod at stille endnu klarere krav om, at indgrebene foretages under ordnede forhold.

Nej. Dette ville være en legitimering af et uetisk og lægefagligt uforsvarligt overgreb på helt raske børns kønsdele og seksualitet. Det kan vi hverken forsvare over for børnene eller over for de læger og andet personale, som skulle udføre disse overgreb imod deres samvittighed og lægeløfte om ikke at gøre skade.

Vi kan også styrke kontrollen fra myndighedernes side – og fortsætte den etiske debat. Man kan nemlig godt være imod omskæring af drenge uden at støtte et forbud.

Nej. Det kan man ikke. For ved ikke at støtte Intact Denmarks borgerforslag støtter man status quo, hvor mellem 3 og 6 danske drengebørn i gennemsnit bliver frarøvet deres raske og følsomme forhud hver eneste dag, imens vi debatterer. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.


Man skærer da ikke i raske børn!

Udgivet af