MYTE vs FAKTA: Pigeomskæring er værre end drengeomskæring

MYTE
Mange mennesker tror, at omskæring af piger altid er et stort og voldsomt indgreb, der får varige konsekvenser for deres seksualitet og evne til at føde, mens omskæring af drenge bare et et lille niv i tissemanden.

FAKTA
Ca. 80% af alle de piger der kønslemlæstes i verden udsættes for et indgreb, der kaldes sunna-omskæring. Ved sunna fjernes forhuden omkring klitoris.

sunna saks

Det er et forholdsvis lille indgreb, men naturligvis stadig helt og aldeles uacceptabelt og en krænkelse af barnets ret til kropslig integritet. Ingen børn skal skæres i, med mindre der er en vigtig helbredsmæssig årsag.

Hvis du klikker på linket, vil du en stolt mors egen fotoskildring af omskæringen af hendes lille datter. Det vigtigste foto er et billede af en helt ublodig saks med et lille bitte stykke hud på (billedet ovenfor). Det er omfanget af omskæringen. Det skal understreges, at andre sunna-omskæringer forløber mere blodigt og knap så smertefrit, som denne piges kønslemlæstelse.

http://aandes.blogspot.ca/2010/04/circumcision.html

Andre piger udsættes for de mere sjældne og langt voldsommere typer omskæring kaldet infibulation og pharaoan. Det indebærer fjernelse af klitoris og indre og ydre kønslæber, samt ind i mellem udskrabning samt sammensyning af skeden.

Til sammenligning fjernes ved almindelig rituel drengeomskæring ca. halvdelen af huden drengens penis. OBS! STÆRKE BILLEDER HERUNDER…

Foto 1: Baby Bens intakte penis før omskæring

Pre-omskæring

Foto 2: Bens penis stimuleret til rejsning for at lette omskæringen

Pre-omskæring erektion

Foto 3: Bens penis efter omskæringen. Ca. halvdelen af hudoverfladen er nu fjernet.
Post-omskæring

Fotos lånt fra siden Peaceful Parenting, der er en god kilde til information vedr. omskæring. Læg mærke til, at barnet – Ben – forud for omskæringen bliver stimuleret til erektion. Angiveligt, gør det omskæringen lettere at udføre for lægen. Mange har påpeget, at omskæringen dermed kan siges at være barnets første seksuelle oplevelse.

Hos små drenge sidder huden stadig fast på penis med den samme type væv som negle. Den skal løsgøres fra penishovedet med en negl eller et instrument før forhudsamputationen kan foretages. Forhuden indeholder 10.000-40.000 følelegemer. Mere end halvdelen af alle følelegemer i hele penis. Det areal der skæres af, svarer sådan ca. til størrelsen på en 50-kroneseddel hos den voksne mand.

Omskæringen har konsekvenser for drenges seksuelle følsomhed og funktion resten af livet – selvom drengen/manden ikke oplever, at han mangler noget i sin seksualitet, er han blevet berøvet for en væsentlig del af sin følsomhed i penis og han og hans partnere har en markant større risiko for at opleve seksuel dysfunktion, f.eks. smerter og orgasmeproblemer, end intakte mænd og deres partnere.

Når man sammenligner indgrebene på en skala, kan man sige, at sunna-pigeomskæringer er den mildeste form for kønslemlæstelse, dernæst kommer drengeomskæring og så til sidst infibulation/pharaoan-pigeomskæring.

tabel kønslemlæstelse

Pigeomskæring er ALTID forbudt i Danmark og kan straffes med op til 6 års fængsel (10 år i særlige tilfælde), men drengeomskæring er straffrit.

Er det i orden?