Velkommen til Intact Denmarks generalforsamling lørdag d. 26. marts 2022
Deltag i generalforsamlingen ved personligt fremmøde eller online
Efter to år med online generalforsamlinger vil vi nu forsøge os med at afvikle generalforsamlingen 2022 både online og ved personligt fremmøde samtidigt. Det kaldes et hybridformat. Hensigten er at sikre, at så mange medlemmer som muligt kan deltage.
Vores online generalforsamlinger er hidtil forløbet strålende, men der er naturligvis en risiko for begyndervanskeligheder ved dette nye hybridformat, så vi håber på jeres velvillighed og forståelse undervejs.
Erfaringen fra vores online generalforsamlinger var, at vi havde endnu flere deltagere end før, og de blev afviklet effektivt og næsten problemfrit.
Vi glæder os til at jer alle. Sammen gør vi en forskel. Man skærer da ikke i raske børn.
Program
9:00 – 9:30 Morgenmad og registrering af personligt fremmødte samt fremmødte online
9:30 Ordinær generalforsamling
- Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår næstforkvinde Dorthe da Graça Thrige
- Valg af referent – bestyrelsen foreslår kasserer Mikael Aktor
- Valg af minimum 2 stemmetællere – bestyrelsen foreslår Güray Baba og Nikolaj Diamant Knudsen
- Forpersonens beretning
- Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent
- Godkendelse af regnskab
- Godkendelse af budget
- Meddelelse om kontingentfastsættelse
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse, revisor og suppleanter
- Eventuelt
Vi tager en kort pause undervejs. Formentlig efter forpersonens beretning.
12:00 Frokostpause
Deltagere med fremmøde kan forudbestille frokost fra Shammfood (Syrisk/arabisk mad). Tilmelding nedenfor.
Oplæg
13:30 Ballerup på verdenskortet
Sådan blev Ballerup den første kommune i Danmark – måske i verden – hvor forebyggelse af omskæring og anden kønskirurgi på raske børn uanset køn indgår i sundhedspolitikken. Med gæster fra Venstre i Ballerup.
14:30 Pause
15:00 Forebyggelse i kommuner og regioner
Sådan udrulles forebyggelsesindsatsen i hele landets kommuner og regioner helt konkret skridt for skridt.
16:00 Tak for i dag
Deadline for tilmelding
Deadline for tilmelding til Intact Denmarks generalforsamling 2022 med frokost er d. 17. marts 2022. Ønsker du at deltage online eller ved fremmøde uden frokost, er tilmeldingsfristen d. 25. marts kl. 9.00.
Tilmelding og betaling
Deltagelse i Intact Denmarks generalforsamling 2022 er gratis for betalende medlemmer af foreningen. Såfremt du ønsker at spise med koster frokosten kr. 125, som betales ved tilmelding.
Teknik
Generalforsamlingen afholdes online og ved fysisk fremmøde. Alle tilmeldte deltagere får link til onlinedeltagelse via mail som kvittering for tilmelding. (Hold øje med dit spamfilter.) Uddybende spørgsmål kan rettes til Intact Denmark på kontakt@intactdenmark.dk.
Bliv medlem
Hvis du endnu ikke er medlem af Intact Denmark, kan du melde dig ind her. Det koster kun kr. 200 om året.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos Intact Denmark på kontakt@intactdenmark.dk eller 71 99 21 59.
Bortvisning
Intact Denmark forbeholder sig ret til at afvise deltagere, der modarbejder foreningens grundlæggende formål eller udviser forstyrrende adfærd.