Intact Denmarks høringssvar vedr. antisemitisme

Høringssvar vedrørende: Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af dele af aftalen
om en styrket indsats mod antisemitisme)

Da Loven (herefter Lovforslaget) bygger på Aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme (herefter Aftalen), forholder dette høringssvar sig til begge.

Retten til at kritisere ideologier, nationer og politik udfordres

Aftalen afviger fra regeringens Handlingsplan mod antisemitisme fra januar 2022, hvori det udtrykkeligt hedder: ‟I Danmark har vi en lang og vigtig tradition for at sætte ytringsfriheden højt. Den tradition skal vi holde fast i. Derfor skal det fortsat være tilladt at kritisere staten Israel – og i øvrigt alle andre stater – hvis man er uenig i disse staters handlinger. Det skal også fortsat være legalt at fremsætte kritik af den jødiske religion, ligesom andre religioner kan kritiseres.”

>> Intact Denmark opfordrer til, at Aftalen reformuleres med henblik på at stå værn om ytringsfriheden.

Staten politiserer forskningsmidler

Med den nye Aftale gives der midler til forskning i ‟’den nye antisemitisme’, hvor antisemitisme genereres ud fra en foragt for staten Israel”. Konkret må konflikten ikke ‟udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse”.
Det er bekymrende, hvis denne nye forståelse vil gøre stater, og ikke som hidtil personer, til ofre for uacceptable hadefulde manifestationer. Det vil indebære en indskrænkning i ytringsfriheden og retten til frit at debattere international politik, selv hvis en sådan udtrykt kritik eller foragt for en stat betragtes som en ikke-strafbar manifestation, der skal registreres.

>> Intact Denmark opfordrer til, at regeringen uddeler midler til forskning i hadtale og anden diskrimination uden på forhånd at prioritere én særlig gruppe.

Staten læner sig op ad en politiseret definition af antisemitisme

For både den gamle Handlingsplan og den nye Aftale gælder, at de tager udgangspunkt i definitionen af antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) frem for The Jerusalem Declaration on Antisemitism’s definition, der langt klarere skelner mellem antisemitisme og kritik af Israel.

Hvor fx IHRA-definitionen har dette som eksempel på antisemitisme: ‟Nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner,” har Jerusalem-deklarationen: ‟Denying the right of Jews in the State of Israel to exist and flourish, collectively
and individually, as Jews, in accordance with the principle of equality.” I sidstnævnte citat er fokus på jøder i Israel, ikke på staten.

IHRA-definitionen er for nyligt blevet kritiseret af FN’s specialrapportør for ytringsfrihed i dennes rapport Global threats to freedom of expression arising from the conflict in Gaza. Det hedder bl.a.:

“The overly broad and vague definition of antisemitism offered by the “working definition” is harmful because it can lead to wrongful accusations and damage reputations, distort statistics on antisemitic incidents and divert attention from addressing the real causes of antisemitism. Second, it does not include the element of incitement, as required for prohibition of speech under [ICCPR] article 20 (2) of the Covenant. Third, its “illustrative examples” deal not only with the impact of speech on individuals but also on Israel, which contravenes international human rights law and in particular the right to freedom of expression, which permits criticism of all States. Fourth, it is unnecessary as there are universally accepted
international standards to address racial and religious hatred, including antisemitism.”

>> Intact Denmark opfordrer til at regeringen fremover benytter Jerusalemsdeklarationens definition af antisemitisme.

Aftalen begrænser forsamlingsfriheden

Ved demonstrationer anvendes plakater og slagord, hvis budskaber potentielt kan overtræde § 266b i Straffeloven. Det bør understreges, at kun budskaber, der direkte truer, forhåner eller nedværdiger en konkret gruppe af personer og ikke stater, vil kunne straffes; usikkerhed om kriterierne for strafbarhed i forhold til sådanne ytringer under demonstrationer vil kunne få den virkning, at personer, der sympatiserer med en demonstrations formål, viger tilbage fra at deltage. Ligesom ytringsfriheden fortjener en særlig grad af beskyttelse, gør det samme sig gældende for forsamlingsfriheden.

>> Intact Denmark opfordrer til at regeringen i udstrakt grad beskytter forsamlingsfriheden og afstår fra at bistå ved eller lovliggøre registrering af borgere, der benytter deres Grundlovs- og konventionssikrede ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.

Regeringen gør en interesseorganisation til den tredje statsmagt

I Aftalen nævnes i forbindelse med monitorering og registrering af antisemitiske hændelser, at der skal ydes økonomisk støtte til, at Det Jødiske Samfunds Center for Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH) kan monitorere og føre dialog med onlineplatforme om fjernelse af indhold, som AKVAH opfatter som antisemitisk.

Det betyder reelt, at man giver interesseorganisationen AKVAH magten til at definere politiske modstanderes ytringer som antisemitiske og få disse fjernet fra offentligt tilgængelige platforme. Dette er potentielt en alvorlig indskrænkelse af ytringsfriheden. Konklusionen må være, at staten med disse initiativer uddelegerer sin myndighedsforpligtelse til en partshaver, med de alvorlige risici, som det indebærer. Registreringer kan vise sig ikke at være retvisende i forhold til den enkelte registrerede gernings eller ytrings faktiske karakter af hadefuld manifestation, i dette tilfælde som udtryk for antisemitisme. En
registreret ytring kan kritiseres for at være taget ud af kontekst, for at være fejlfortolket, og registreringen kan være egentligt injurierende. Det bliver specielt et problem, når offentlige myndigheder eller medier anvender disse interesseorganisationers egne registre, i dette tilfælde AKVAH’s, som gyldige statistiske data uden nogen form for uafhængig vurdering.

Hvis AKVAH alene tildeles myndighed til at registrere antisemitiske hændelser uden nogen form for uafhængig faglig vurdering, risikerer man både, at personer anklages for antisemitisme uretmæssigt, og at online indhold fjernes med tilsvarende mangelfuld begrundelse.

>> Intact Denmark opfordrer til, at regeringen overlader til domstolene at vurdere, hvorvidt ytringer er hadtale, antisemitisme eller på anden måde diskrimination og lader disse sanktionere derefter. Retsstater lader ikke private partshavere sanktionere ytringer.

Regeringen indskrænker underviseres metodefrihed

Da antisemitisme i høj grad har fundet sted historisk, er en styrket indsats for bedre undervisning om jødisk historie og antisemitisme et godt initiativ. Det er dog betænkeligt, hvis Jødisk Informationscenter tildeles en særlig prioriteret rolle ved udvikling af undervisningsmateriale, der indskrænker undervisernes metodefrihed.

>> Intact Denmark opfordrer til, at regeringen udviser respekt for undervisningssektorens traditionsrige ret til metodefrihed.

Regeringen svækker borgernes retssikkerhed

Regeringen foreslår at afskaffe kravet om en retskendelse forud for fjernelse af ‟terrorrelateret indhold” fra internettet. Det er begrundet i, at dette skal ske inden for 24 timer ifølge EU’s CTO-forordning, som loven udspringer af, og at den frist i praksis ikke er mulig at overholde. Uanset om kritikken skal rettes mod dette
lovforslag eller mod CTO-forordningen, forbliver det en svækkelse af retssikkerheden ved sager om ytringsfrihed, at der ikke skal foreligge en retskendelse.

>> Intact Denmark opfordrer til, at evt. fjernelse af terrorrelateret materiale i overensstemmelse med Grundlov og konventioner altid efterprøves ved en domstol indenfor en periode 24 timer efter fjernelsen af materialet mhp. beskyttelse af borgernes retssikkerhed og ytringsfrihed.

Intact Denmarks særlige fokus

Intact Denmark er en forening, ‟der har til formål at sikre ethvert menneskes grundlæggende ret til at bestemme over egen krop med særligt fokus på omskæring og anden ikke-medicinsk kønskirurgi på børn og voksne, der ikke har givet eller er i stand til at give kompetent informeret samtykke” (Vedtægter, § 2).

Intact Denmark har siden stiftelsen i 2013 arbejdet for at oplyse om omskæring og har som sådan været en aktiv drivkraft i debatten om omskæring.

Foreningen stillede i 2018 et borgerforslag om en 18-års aldersgrænse for omskæring af raske børn, der fik over de krævede 50.000 underskrifter; meningsmålinger viste, at et overvældende flertal af befolkningen bakkede op om en sådan mindstealder. Lovforslaget blev ikke desto mindre forkastet i Folketinget den 18. maj 2021.

I Danmark udføres ikke-medicinsk omskæring hovedsageligt blandt familier med muslimsk baggrund. Formentlig færre end tyve af det samlede antal ikke-medicinske omskæringer af drenge, der udgør omkring 3.000 årligt, udføres blandt familier med jødisk baggrund. Ikke desto mindre har det politiske fokus i denne debat udelukkende været på de danske jøder.

Igennem hele denne proces er kritik af omskæring af raske børn jævnligt blevet mødt med beskyldninger om antisemitisme fra jødiske enkeltpersoner og fra Det Jødiske Samfund. Beskyldningerne har typisk været rettet mod formuleringer eller billeder på de sociale medier. Nogle af disse meddelelser er registreret af
AKVAH som antisemitiske hændelser. Størstedelen af disse anklager er efter vores skøn urimelige i forhold til en saglig definition af antisemitisme. Faktisk bidrager de mange anklager til at udvande begrebet antisemitisme, hvilket historisk og fremadrettet er stærkt bekymrende.

Vores engagement i forhold til Aftalen og Lovforslaget er derfor at sikre, at den fremtidige registrering af hadefulde ytringer og manifestationer, de være sig racistiske, antisemitiske, homofobiske eller tilsvarende, underkastes ekstern, faglig og objektiv vurdering af personer, der er uafhængigt af de interesseorganisationer, der organiserer de ramte minoriteter og foretager registreringerne.

Relevante kilder

IHRA arbejdsdefinition

Jerusalem-deklarationen

Rapport FN specialrapportør for ytringsfrihed