Velkommen til Intact Denmarks generalforsamling 29. marts 2025
TEMADAG: Omskæring og geopolitik – scroll ned for fuldt program og tilmelding
Deltag i Intact Denmark generalforsamling 2025 ved personligt fremmøde eller online (se tilmeldingsformular nedenfor). Lokalet er venligst udlånt af Sex og Samfund på Lergravsvej 59, 2. sal, 2300 København.
Der vil være gratis morgenmad og kaffe og the til alle fremmødte, samt mulighed for at tilkøbe frokost og aftensmad ved forudbestilling.
Vi glæder os til at jer alle. Sammen gør vi en forskel. Man skærer da ikke i raske børn.
Program
11:10 Generalforsamling
Se dagsordenen nedenfor
12:00 Frokost
Se tilmelding til frokost nedenfor
Temadag: Omskæring og geopolitik
Ved temadagen Omskæring og geopolitik belyser førende forskere, hvordan religiøs og national interessevaretagelse i international politik lægger pres på nationalstater og demokrati. Med direkte konsekvenser for arbejdet for en mindstealder for omskæring af raske børn.
Bemærk: Programmet starter præcis kl. 14:30, hvor dørene lukkes.

14:30 Introduktion ved Lena Nyhus: "USA: Hvad skal der til, for at I trækker jeres borgerforslag tilbage?"
Da Intact Denmark i 2018 lancerede borgerforslaget om 18 års mindstealder for omskæring af raske børn ringede den amerikanske ambassade. De ville have et møde med det samme. Kravet var klart: Borgerforslaget skulle trækkes tilbage. Hvorfor? Fordi deres regering krævede det. Med ét slag blev den danske omskæringsdebat officielt til geopolitik. Intact Denmarks forkvinde Lena Nyhus fortæller om det intense møde med ambassadens politiske medarbejdere.
15:00 Niels Hahn "Forbud mod omskæring: Fra dansk debat til global politik"
Niels Hahn forsker i USA’s globale geopolitiske interesser og militære interventioner. Hans forskning er forankret i klassisk realisme inden for internationale relationer og har særligt fokus på perspektiver og analyser fra lande i det Globale Syd. Derudover trækker han på sine egne erfaringer fra lande som Afghanistan, Etiopien, England, Ghana, Liberia, Kina, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tanzania, USA og Ægypten. Han har desuden undervist på universiteter i England, Kina og USA. I sit oplæg, vil Niels uddybe, hvordan en del af USA’s udenrigspolitik føres ad uformelle kanaler, hvor den amerikanske regering kan lægge pres på organisationer, institutioner, politiske partier og regeringer – uden at offentligheden er klar over det. Dette udfordrer både FN-pagten om staters suverænitet og den demokratiske gennemsigtighed, fordi det blandt andet kan påvirke, hvordan danske partier stemmer om lovforslag i Folketinget. Møderne mellem amerikanske diplomater og Intact Danmark kan ses som et eksempel på, hvordan et dansk folkeforslag om at forbyde omskæring af mindreårige drenge, kan hænge sammen med USA’s geopolitiske interesser i Vestasien. Disse interesser trækker tråde til krige og konflikter i blandt andet Afghanistan, Iran, Irak, Syrien, Libanon og Yemen.
16:00 Mikael Aktor "Om jødiske og muslimske organisationers reaktion på Europarådets resolution om krænkelse af børns kropslige integritet"
I 2013 vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en resolution om krænkelser af børns ret til kropslig integritet, herunder omskæring af raske børn. Der er tale om indgreb, der udgør en mulig overtrædelse af børns menneskerettigheder, hed det. Resolutionen blev mødt med protester fra jødiske og muslimske organisationer og ledende politikere i Israel og det øvrige Mellemøsten, der krævede resolutionen trukket tilbage. Det strider imidlertid mod reglerne i Europarådet, så i stedet gik nogle af disse organisationer sammen om at formulere en modresolution, der dog aldrig blev vedtaget. Mikael Aktor fulgte processen omkring denne fremsynede resolution og forsøget på at omstøde den. I forhold til omskæring var der her tale om et tidligt sammenstød mellem en hævdelse af børns menneskerettigheder og international religiøs geopolitik. Mikael Aktor er lektor emeritus i religionshistorie og næstformand i Intact Denmark.
Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Jesper Olsen
Valg af referent
Bestyrelsen foreslår Mikael Aktor
Valg af minimum 2 stemmetællere
Bestyrelsen foreslår Nikolaj Diamant Knudsen og Rikke Toldam
Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent
Ved Kasserer Helle E. Jørgensen
Valg af forperson
Meddelelse om kandidatur skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest tredive dage før generalforsamlingen, jf. Vedtægter
Valg af øvrig bestyrelse og suppleanter
Meddelelse om kandidatur skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest tredive dage før generalforsamlingen, jf. Vedtægter
Tilmelding og betaling
Generalforsamlingen er gratis, men forbeholdt betalende medlemmer af Intact Denmark.
Frokost kr. 75 forbeholdt medlemmer af Intact Denmark.
Oplæg ved inviterede forskere, gratis for medlemmer af Intact Denmark. Kr. 225 for gæster. Klik for gratis medlemskab af Intact Denmark året ud ved tilmeldelse til foredraget – værdi kr. 200.
Praktisk
Generalforsamlingen afholdes online og ved fysisk fremmøde. Alle tilmeldte deltagere får link til onlinedeltagelse via mail som kvittering for tilmelding. (Hold øje med dit spamfilter.) Uddybende spørgsmål kan rettes til Intact Denmark på kontakt@intactdenmark.dk eller på telefon 71 99 21 59.
Intact Denmark forbeholder sig ret til at afvise deltagere, der modarbejder foreningens grundlæggende formål eller udviser forstyrrende adfærd.
Intact Denmark arbejder for, at alle børn under 18 år beskyttes mod omskæring og anden kønskirurgi, der ikke er medicinsk nødvendigt.
Man skærer da ikke i raske børn. Din donation hjælper os til at beskytte børnene. Tak for din hjælp.