Intact Denmark

Forening mod omskæring og anden kønskirugi på raske børn

Home » Mænds Internationale Dag

Mændenes internationale dag 19. november

Omsorgsfuld far holder spædbarn på sin brystkasse. Tekst: Mænds Internationale Dag.

Min krop - min ret! Gælder også for mænd

I anledning af Mændenes Internationale Dag, har vi fra Intact Denmarks side valgt at sætte fokus på, at drenge og mænd også har ret til egen krop.
Kropslig integritet og autonomi er grundlæggende menneskerettigheder, som vi alle har, og har pligt til at beskytte og respektere hos hinanden, uanset køn, kultur og etnicitet.
Derfor skal man selvfølgelig ikke omskære raske drengebørn, men vente og dermed beskytte den voksne mands ret til selv at træffe informerede beslutninger om egen krop, seksualitet, kultur og religion.
 
På verdensplan er 1,2 millarder drenge og mænd omskåret. Hovedparten som raske børn, der dermed blev frataget selvbestemmelse over deres egen krop og seksualitet, samt om deres eventuelle religion skal skæres ind i deres kønsorgan.
 
Mens omskæring af raske pigebørn er forbudt i en række lande, er der ingen lande, der yder den samme beskyttelse til drengebørn.
 
Der er også en række andre områder, hvor drenge og mænd er dårligere stillet end piger og kvinder i vores samfund: Selvmord, hjemløshed, sygdom og død af sygdomme, der kan helbredes ved rettidig indsats, rammer alle i langt højere grad mænd end kvinder.
Hvad er Mændenes Internationale Dag?

Mændenes Internationale Dag kaldes også Mændenes Kampdag, International Mandedag og International Men’s Day. Dagen fejres hver år d. 19. november for at sætte fokus på mænds rettigheder. Især på de områder, hvor de er trængte.

Mændenes internationale dag blev fejret første gang i 1992.

Mænd er særligt dårligt stillede, når det gælder omskæring uden medicinsk indikation. Pt. er 1/3 af verdens drenge og mænd omskåret, langt hovedparten i barndommen uden valg. Det drejer sig om mere end 1,2 milliarder mennesker.

Drenge og mænd er også særligt udfordrede på mange andre områder som f.eks. selvmord, ensomhed, misbrug af stimulanser, for tidlig død af sygdomme, der kan behandles etc..

Modsat mange andre mærkedage er Mændenes Internationale Dag ikke en FN-dag. 

Andre vigtige rettighedsdage:

  • 8. marts Kvindernes Internationale Dag (FN dag)
  • 16. marts Drengenes Internationale Dag (Ikke FN)
  • 11. oktober Pigernes Internationale Dag (FN dag)
  • 20. november Børnenes Internationale Dag (FN dag)

Intact Denmark arbejder for, at alle børn under 18 år beskyttes mod omskæring og anden kønskirurgi, der ikke er medicinsk nødvendigt.

Man skærer da ikke i raske børn. Din donation hjælper os til at beskytte børnene. Tak for din hjælp.I

Her er vi også

Nyhedsbrev

You have been successfully Subscribed! Ops! Something went wrong, please try again.