Nej – beskyttelse af børn mod ufrivillig omskæring er ikke antisemitisme

konflikt_opDebatten om omskæring har igennem mange år både været polariseret og ophedet. Emnet er ladet med følelser både for tilhængere af en mindstealder for omskæring, hvoraf flere selv er omskåret, og for de personer, der er imod en mindstealder for omskæring, hvoraf mange repræsenterer de samme jødiske og muslimske minoriteter som de omskårne mænd i Intact Denmark. Der er røget ikke så få finker af en overophedet pande i tidens løb fra begge sider.

Intact Denmark har været dynamoen, der gør, at vi i det hele taget har en åben, demokratisk debat om børneomskæring nu, hvor der tidligere kun var tavshed og tabu. Men på de sociale medier har Intact Denmark også haft problemer med at kontrollere debatten og sikre, at gæster ikke slynger om sig med fordømmende eller hadske kommentarer. Vi er en forening af frivillige med arbejde og studier.

I dette ophedede debatmiljø går det somme tider stærkt, og også talspersoner fra Intact Denmark har ladet en alt for hurtig kommentar eller et uigennemtænkt like slippe igennem.

For forsvarere af retten til omskæring har debatstrategien i stort omfang gået ud på, at flytte fokus fra det centrale – børns ret til selvbestemmelse over deres kønsorganer – til “tonen” i debatten. I takt med at en politisk stillingtagen til emnet kommer nærmere, er denne strategi strammet betydeligt op fra flere debattører, som åbenlyst beskylder Intact Denmarks oplag for at have antisemitiske undertoner, for at være antisemitiske eller direkte beskylder navngivne talspersoner fra Intact Denmark for at være antisemitter.

Beskyldningerne har typisk taget form af en krig på screendumps, hvor flere år gamle opslag, kommentarer og likes hives frem og smides ind i kommentarsporet.

Især to opslag har været brugt. Det ene er et opslag om den jødiske påskefest (Pesach), og det andet et opslag om etableringen af et register for rituel omskæring.

 

Facebookopslag om etablering af register for rituel omskæring

Dette opslag er blevet screendumpet af en gruppe, der kalder sig exitdk, der med screendumps taget ud af deres sammenhæng fra debatten ønsker at overbevise om Inatct Denmarks racistiske og antisemitiske dagsorden. Exitdk er em anonym gruppe, og ingen står ved gruppens intention med navn. Derved udsætter den sig for mistænkeliggørelse, og vi formoder derfor, at gruppen rummer personer fra den omskæringsforsvarende forening Circuminfo (tidligere “Retten til forskellighed”).

Exitdk har screendumpet et opslag af Torsten Brinch fra d.20. marts 2016, der omhandler etableringen af et nyt register for rituel omskæring. Opslaget er illustreret med et foto af vejen ind til den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz. Opslaget er liket af flere personer fra Intact Denmark, herunder Lena Nyhus og Mikael Aktor. Exitdk antager, at et like til dette opslag også er et like til illustrationen eller til sammenhængen mellem tekst og illustration. Men det er der hverken belæg eller dokumentation for. Nyheden i opslaget om problemerne med at etablere et register for rituel omskæring var vigtig og opsigtsvækkende, og for os, der likede opslaget, var denne nyhed god grund til at finde opslaget interessant og værd at følge.

I kommentartråden til opslaget opstod der hurtigt en diskussion om ideen med at illustrere nyheden med det valgte foto. Første kommentar i tråden udtrykker ubehag og forundring over fotoet, en forundring som jeg ved, flere af os, der likede opslaget, delte. Brinch forklarede i en kommentar sit billedvalg som en henvisning til trossamfundenes frygt for misbrug af registeret til at samle information om personers religiøse tilhørsforhold. Jeg opfatter i dag fotoet som en provokerende og grænseoverskridende henvisning til det implicitte “nazikort”, der kunne ligge i denne bekymring – altså at trossamfundenes udtalte frygt for registerets effekt var et forsøg på at problematisere det påtænkte register ved at henvise til, “at sådan gjorde nazisterne også” (altså registrerede jøder).

Forfølgelse af og gennemført folkedrab på religiøse og etniske mindretal har været en frygtelig del af det 20. århundredes historie og foregår som bekendt den dag i dag. Der er al mulig grund til at være i alarmberedskab, når der viser sig tegn på antisemitisme, islamofobi, racisme og forfølgelse af seksuelle minoriteter, ikke bare den konkrete voldelige forfølgelse, men også den, der viser sig i hadtale, offentlig såvel som privat.

Samtidig er der ingen tvivl om, at anklager om antisemitisme og racisme har været og stadig bliver brugt i omskæringsdebatten som retorisk middel til at kompromittere hele bestræbelsen på at beskytte alle børn mod ufrivillig omskæring. Det har fra medlemmer af de berørte minoriteters og deres støtters side hele tiden været forsøgt at aflede den centrale debat om omskæring ved i stedet at flytte fokus over på “tonen” i debatten.

Intact Denmark har mange gange erkendt, at debatten, specielt på de uforpligtende sociale medier, også tiltrækker antisemitiske og islamofobiske kommentarer, og vi har ligeså mange gange meddelt, at disse synspunkter ikke deles af Intact Denmark. Vi har så godt det lader sig gøre for en forening af frivillige med arbejde og studier bestræbt os på at gribe ind over for disse kommentarer. Ikke desto mindre så tillægges talspersoner for Intact Denmark igen og igen antisemitiske og racistiske motiver. Det er nu blevet en side af “debatten”, der kører i ring blandt enkelte debattører.

Fra Intact Denmarks side drejer debatten om omskæring sig om hvad vi betragter som indlysende: At alle mennesker uanset køn, etnicitet eller religion har ret til selv at bestemme, om de vil have bortopereret raske dele af deres kønsorganer, og at denne ret er så grundlæggende at den, når det gælder børn, bør være beskyttet af lovgivning. Der ligger hverken skjulte eller udtalte minoritetsfjendtlige holdninger bag.

 

Religionskritik i forbindelse med den jødiske og kristne påske

Et andet opslag, der nu er bragt ind i screendump-krigen, er et opslag fra påsken 2017. Dette opslag er Lena Nyhus’ religionskritiske kommentar til påskefejringen, et opslag, der blev bragt på Lena Nyhus’ egen Facebookside, ikke på foreningens. Opslaget kritiserer fejringen af begivenhederne i Bibelen, herunder de ti plager, der ifølge Bibelteksten var Guds redskab til at føre det jødiske folk ud af Egypten. Det følgende er en opsummering af tråden, der anklager Lena Nyhus’ opslag for at være antisemitisk:

Anklagen starter ud med hævde, at der bag Intact Denmarks kampagne er “yderst ubehagelige antisemitiske understrømninger”. Her er det altså Intact Denmark der anklages for en understrøm af antisemitisme. Længere fremme i tråden anklages Lena Nyhus’ opslag for at være “ekstremt antisemitisk”, fordi det hævder, at den jødiske fejring af Pesach og den kristne fejring af påske indebærer en fejring af drabet på de egyptiske børn som beskrevet i Bibelens anden Mosebog, kapitel 11-12, altså den tiende af de ti plager, i kraft af hvilken jøderne endelig befriedes fra slaveriet i Egypten. Journalist Anne Sofie Allarp opfattede i en anden debattråd på hendes egen Facebookside dette som en decideret “blodanklage” (blood libel), altså som et eksempel på den klassiske antisemitiske propaganda, der gik ud på, at jøder dræber børn for at bruge deres blod ved fremstillingen af det usyrede brød ved Pesach-fejringen. Dette er en kritik, der vidner om manglende kendskab til den historiske, antisemitiske brug af “blodanklagen”, der aldrig har været forbundet med en henvisning til Bibelens tekst om den tiende plage.

Lena Nyhus selv har understreget, at opslaget er udtryk for hendes personlige religionskritik. Om Lena Nyhus’ opslag er der yderligere to ting at sige:

Lena Nyhus erkendte, at opslaget var uheldig formuleret. Ikke desto mindre ligger religionskritikken i opslaget i, at det peger på det ambivalente ved påskeritualet. I påsken fejrer man, at Gud får sin egen søn dødsdømt og henrettet, men fortolker det som en sejr over synd og død (igennem opstandelsen); i jødedommen fejrer man befrielsen fra slaveriet, som kun kom i stand, ved at Gud fik dræbt uskyldige egyptiske børn, uanset at man i den senere jødiske tradition mindes drabet og de andre ni plager med udtryk for sorg. Religiøse ritualer er meget ofte dybt ambivalente netop som Pesach- og påskeritualet. De indebærer en fejring af Guds grusomme handlinger i Bibelen, men giver dem samtidig en fortolkning, der frikender Gud. Den påpegning er der ikke noget antisemitisk ved.

Endelig spørger en deltager i kommentartråden, om personen bag anklagen fastholder, at “Lena er antisemit”. Svaret er: “Dersom Lena fastholder sin forvanskede udgave af Pesach fremfor at sætte sig ind i historien/relgion/traditionen, så må jeg fastholde, ja.” Dvs. personen påstår, at Lena Nyhus qua sit opslag om Pesach, påske og bibelteksten, er antisemit. Det er en meget alvorlig sag at anklage navngivne personer for faktisk at være antisemitter, men det er hvad denne person gør i sin tråd uden dog at præcisere hvad ved opslaget, der er “ekstremt antisemitisk”.

 

Omskæringsbattens betingelser

Anklager om antisemitisme har fulgt Intact Denmark igennem det meste af debatten. Det kan ikke benægtes at nogle af de mange tusind kommentarer, som gæster på Intact Denmarks Facebookside har skrevet, kan have haft racistisk eller egentligt antisemitisk indhold. Vi gør hvad vi kan for at spotte sådanne kommentarer og fortælle de pågældende personer, at vi ikke vil tolerere racisme, antisemitisme eller islamofobi. Det fremgår klart af vores debatregler. Som nævnt mange, mange gange består Intact Denmark af bl.a. både jødiske og muslimske omskårne mænd, og ingen af Intact Denmarks talspersoner har racistiske holdninger. Anklagerne er derimod led i forsøget på at bremse Intact Denmarks arbejde for en lovgivning, der sikrer en mindstealder for unødvendig og ufrivillig omskæring af børn. De indebærer de facto en beskyttelse af status quo, altså af at voksne stadig skal have mulighed for at få deres børn ufrivilligt omskåret uden helbredsmæssig grund.

Endelig skal det også understreges, at Intact Denmark ikke som forening er religionskritisk. Foreningen rummer personer, der er troende og religiøst praktiserende såvel som personer, der ikke er. Lena Nyhus’ religionskritik er hendes personlige anliggende. Men det er ikke forbudt for Intact Denmarks talspersoner, at have personlige anliggender, der ikke er en del af Intact Denmarks målsætning.

– Mikael Aktor, næstformand, Intact Denmark