Organisationer støtter Intact Denmarks borgerforslag

Borgerforslag.dkIntact Denmarks målsætning om at omskæring af raske børn ophører i Danmark, er i forvejen støttet af en lang række faglige foreninger af læger, sundhedsplejersker, jordemødre og af foreninger der arbejder for at styrke børns rettigheder – se linket “De er også imod“.

I slutningen af januar indførte regeringen lov om borgerdrevne beslutningsforslag, der gør det muligt for borgere at fremsætte forslag, der skal behandles i Folketinget, hvis de opnår 50.000 underskrifter. Intact Denmark indsendte derefter forslag om Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn. Find og skriv under på forslaget her.

Som bekendt er debatten om omskæring både heftig og rummer mange aspekter, som gør det nemt at glemme, hvad der er fokus i forslaget: Alle børns ret til selv at bestemme, hvis voksne vil bortoperere raske dele af deres krop. Den ret burde være indlysende, men er det ikke for alle.

Derfor er det glædeligt og også betydningsfuldt, at tre store foreninger nu direkte støtter vores forslag. Det gælder Sundhedsplejerskernes organisation, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, det gælder Sex og Samfund, der arbejder for oplysning og vejledning om seksualitet, og de rettigheder, der er forbundet med seksualitet og graviditet, og det gælder foreningen Dansk Kvindesamfund, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, således også mellem pigers og drenge ret til en hel krop.

FSS_logo

 

 

“Faglig Selskab for Sundhedsplejersker støtte op omkring lovforslaget”
”Skriv derfor under”, skriver FSS. Se opslaget her.

S_og_S

 

Alle børn har ret til at bestemme over egen krop
“Også drenge under 18 år skal have ret til at bestemme over egen krop!”, skrive Sex og Samfund. Se deres opslag her.

Sex og Samfund uddyber i et interview med Kristeligt Dagblad: “Det gør vi, fordi vi mener, at børn har ret til en intakt krop. At fjerne forhuden er et irreversibelt indgreb (dvs. det kan ikke gøres om), som strider mod barnets kropslige integritet. Forældrene har simpelthen ikke ret til at tage en så radikal beslutning. Så for os er det et principielt spørgsmål.”

 

DKSUtilstedeligt
Dansk Kvindesamfund skriver i sit opslag: “Dansk Kvindesamfund bakker fuldt op omkring dette borgerforslag om at indføre en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring. Simpelthen, fordi omskæring af børn – der ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager – er helt utilstedeligt.”
Se opslaget fra Dansk Kvindesamfund her.

Gå selv ind og skriv under på vores forslag her.

Husk, det er ikke alene gratis, men også anonymt at støtte vores forslag, selv om du skal bruge dit NemID. Spørgsmålet om en mindstealder for omskæring opleves af nogle som kontroversielt, og derfor kan det være rart at vide, at man ikke på borgerforslag.dk. kan se, hvem, der underskriver forslagene.

Vær med til at dele forslaget. Send link til forslaget til familie, venner, kolleger og hør de foreninger, du er medlem af, og de organisationer, du støtter, om de ikke skulle tage at støtte forslaget.

Vi har brug for, at alle der støtter børns ret til selv at bestemme over deres raske kønsorganer, hjælper til med at få vores lovforslag underskrevet af 50.000 mennesker.

Direkte link til forslaget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00124

Hvad med Grundloven?
Når et forslag har opnået 50.000 stemmer, skal det vurderes i forhold til Grundloven. Det gælder ikke kun vores forslag, men alle forslag. Alligevel har borgerforslag.dk ved vores forslag specielt nævnt Grundlovens bestemmelse om religionsfrihed. Det betyder på ingen måde, at forslaget på forhånd vil have svært ved at blive behandlet i Folketinget, for som der gøres opmærksom på, så understreger Grundloven, at religionsfriheden til enhver tid vil være begrænset af den gældende lovgivning.

– Mikael Aktor, næstformand, Intact Denmark