Åbent brev til Özlem Cekic vedr. børnenovellen Ayse får en lillebror der er en del af Læseraketten 2018 udgivet af Oxfam IBIS (læs novellen her)
Kære Özlem
Tak fordi du har sat gang i debatten om omskæring af raske drenge igen. Du har skabt meget mere opmærksomhed om børns grundlæggende ret til egen krop, end vi på nogen måde kunne have drømt om. Af hjertet tak.
Vi ved, at du og Oxfam IBIS har oplevet en overvældende stor opmærksomhed om historien og at nogle af kommentarerne i debatten har været grænseoverskridende, modbydelige og voldsomme.
Det tager vi selvfølgelig skarpt afstand fra. Vi bør kunne enes om at være uenige med respekt og omsorg for hinanden her i landet og ingen skal udsættes for trusler, når de benytter deres ytringsfrihed. Heller ikke du. Dialog er demokratiets hjerte og sjæl.
Modsat andre i debatten har vi i Intact Denmark – Forening mod børneomskæring heller ikke det fjerneste imod at omskæring debatteres i folkeskolerne rundt omkring i landet, tværtimod.
Vores erfaring er nemlig, at der sidder drenge og mænd rundt omkring i hele landet, der føler sig ensomme og uforstående på grund de fysiske og psykiske følger af omskæring. De fortjener at vide, at de ikke er alene, og både de og deres venner fortjener en indsigt i argumenterne både for og imod omskæring.
Det er tydeligt, at du ihærdigt har forsøgt at løfte netop den udfordring, om end det efter vores mening ikke er lykkedes. I hvert fald repræsenterer de synspunkter, som du har præsenteret i din bog, ikke rigtigt noget som vi kan genkende i Intact Denmark og vi er trods alt Danmarks eneste forening for omskæringsramte af alle køn og deres allierede.
Vi ville have foreslået dig at fremhæve, at stort set alle førende sundheds- og børneretsorganisationer i Danmark betragter omskæring som en rettighedskrænkelse og anbefaler en eliminering af omskæring af raske umyndige personer.
Nu ved vi godt, at du vil indvende, at det er en børnebog, så tillad os at formulere det på børnebogsdansk:
Lægerne og sygeplejerskerne er imod det. De siger, at det er forkert at skære i raske børn og at det kan være farligt.
Du kunne også have valgt at fortælle, at 90% af befolkningen ønsker en 18 års aldersgrænse for omskæring af raske børn og at der arbejdes for utvetydig lovgivning på området. I stedet vælger du på det nærmeste at normalisere omskæring ved at sammenligne amputationen af en rask legemsdel med den symbolske handling, der udføres ved barnedåben i form at nogle dråber vand på barnets hoved. Det er proportionsforvrængning så det vasker sig. Apropos vandpjaskeri.
Alt det kan der heldigvis rettes op på – modsat forhudsamputation – hvis der sammen med bogen sendes et faktaark med til skolerne, der loyalt præsenterer det børnerettighedsmæssige perspektiv i debatten også, så lærerne har mulighed for at præsentere deres elever for omskæringsdilemmaet med ufrivilligt omskårne drenges og mænds perspektiv in mente.
Vi ved godt, at Ayse, Isaks festglade storesøster, er hovedpersonen i din historie, men vi tillader os stilfærdigt at gøre opmærksom på, at det altså er Isak, der lægger krop til forhudsamputationen, så hans perspektiv er formentlig ganske anderledes. Det kan vi naturligvis ikke vide, for ingen kan spørge Isak og alle de andre børn i hans situation. I sagens natur kan de hverken svare for sig eller forsvare sig. Derfor gør vi det.
Modsat omskæringsmodstanderne i din historie forstår vi godt, at Isaks familie ikke er bevidste om, at de krænker Isaks rettigheder og udsætter ham for en skade og for fare.
Du beskriver det selv sådan i din omtale af bogen, at forældre fra omskæringskulturer betragter omskæring som naturligt. Det er en meget vidtfavnende definition af begrebet naturlighed, du vælger at anvende. En natur der skabes med skalpel. Vi foretrækker at beskrive kroppens medfødte intakte tilstand som naturlig.
Omskæringsmodstanderne i din bog mener, at forældre, der tilvælger omskæring af deres børn, er dårlige forældre. Det er et synspunkt, som vi aldrig nogensinde har støttet. Vi forholder os alene til omskæringen, som vi tager kraftigt afstand fra.
Med andre ord; vi forestiller os, at forældrene har de bedste intentioner og kunne selvfølgelig ikke drømme om at fordømme et helt forældreskab med udgangspunkt i én handling.
På børnebogsdansk kunne det have været formuleret nogenlunde sådan:
Ayse, din mor og far er smaddersøde og gode forældre, men omskæring er altså helt forkert. Man skærer da ikke i raske børn.
Hvad siger du Özlem, skal vi sættes os til bords sammen med Oxfam IBIS og få skrevet det oplæg til lærerne? Vi tror på, at vi i fællesskab kan mestre at være uenige på en respektfuld måde som din bog også vældigt fint handler om.
I giver dialogkaffen, så giver vi kagerne.
Venligst
Intact Denmark – Forening mod børneomskæring
PS: Vi har aldrig nogensinde før fået så mange nye medlemmer til foreningen på så kort tid. Du er den bedste reklamesøjle vi nogensinde har haft.