“…det næste jeg husker er, at jeg stod inde hos en omskærer, muligvis en læge. Jeg havde bukserne nede om anklerne, mens han så på min penis. Mor var hos mig og havde forinden bedt manden vurdere, om der var skåret nok af. Mens jeg stod og afventede hans vurdering, håbede jeg, at han ville sige, at det så fint ud.
BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. kalenderår
Han tog fat om min penis med den ene hånd og vendte og drejede den. De ord, der ud af mandens mund, lød oversat nogenlunde således: >>Det er nødvendigt at tage lidt mere.<<
Øjeblikket efter lå jeg på en metalbriks i et sidelokale med spredte ben uden tøj på underkroppen og spændte misfornøjet de fleste af mine ansigtsmuskler. Mor sad ulykkelig ved siden af og holdt mig nede og dækkede for mine vidt åbne øjne, der søgte mandens hænder….”
Ercan Alici er medlem af Intact Denmark og stærk fortaler for en aldersgrænse for kønskirurgi på raske børn.
Ovenstående brudstykke er en del af hans erindring om omskæring nummer to. Det er en stærk og nøgtern fortælling om en krænkelse af et forsvarsløst barn. Som samfund burde vi have beskyttet Ercan. Det gjorde vi ikke. Men vi kan stadig nå at beskytte de 1.200-2.500 raske drengebørn, der årligt omskæres herhjemme. Man skærer da ikke i raske børn.
Læs hele Ercans historie i Politiken – Drenge der sidder i saksen
Ercan har tidligere fortalt lidt om sin situation til DR – Det er min fucking forhud