MetroXpress følger kritisk op på regeringens løfte om omskæringsfrihed

MetroXpress fortæller i dag, at en række politikere uden om regeringen kræver svar fra udenrigsminister Kristian Jensen på, hvordan og med hvilken ret han uden om folketinget kan tillade sig at efterkomme en egyptisk heKristian_Jensennstilling til Danmark om ikke at forbyde eller aldersbegrænse omskæring af drenge.

Læs mere i MetroXpress

Følg diskussionen på vores Facebook-side.

  • Mikael Aktor, næstformand.

2 kommentarer til “MetroXpress følger kritisk op på regeringens løfte om omskæringsfrihed

  1. Udenrigsminister Kristian Jensen bad juridisk medarbejder at SVARE på min protest-mail. Aha, juristen taler hundrede procent udenom de to afgørende pointer, den ene pointe er jo, at U.ministeren har anerkendt drengeomskærelse som en del af menneskerettighederne. Det er sket i FN regi, hvor staterne debatterede menneskerettigheder. Egypten (of all countries!) bad Kristian Jensen om opbakning til kategoriseringen. Den anden pointe er, at han lover… at Danmark ikke vil lave en aldersbegrænsende lov om drengeomskærelse. Det kan han ikke love. Han kan love at REGERINGEN ikke vil lovgive om det.

    Som det fremgår, så kryber juristen udenom dette med menneskerettighederne, men vi vil da ”fastholde eksisterende lovgivning…” og bla-bla

    Kære Eske Holm

    Tak for din mail angående omskæring af drengebørn, som udenrigsministeren har bedt mig om at besvare. For så vidt angår de danske regler på området, kan jeg henvise til Sundheds- og Ældreministeriet. Jeg kan dog oplyse, at religiøs omskæring af drengebørn er tilladt i Danmark. Det har et bredt flertal i Folketinget stået bag i mange år, og det har regeringen – i tråd med tidligere regeringer – ikke planer om at forsøge at ændre. I forbindelse med en FN gennemgang af menneskerettigheder i Danmark, hvor samtlige FN-medlemslande kan afgive anbefalinger til Danmark, har Ægypten anbefalet, at Danmark fastholder eksisterende lovgivning om omskæring af drenge. Idet regeringen som nævnt ikke har planer om at ændre den danske lovgivning, har Danmark svaret bekræftende på den ægyptiske anbefaling.

    Mvh.
    Tobias Elling Rehfeld
    Centerchef, Juridisk Tjene

  2. Jeg har mailet udenrigsministeren:

    Kære Kristian Jensen

    På vegne af det maskuline køn og drengebabyers ret til – umælende og forsvarsløse som de er – at forblive fysisk intakte som de er født, beder jeg så mindeligt om, at Deres og Regeringens planer vedrørende at imødekomme et andet Lands krav om at ”Danmark” bifalder at omskærelse er en menneskeret, tages af bordet. Endvidere har offentligheden forstået, at De og Regeringen vil forsikre Egypten om, at ”Danmark” ikke vil lave en aldersbegrænsende lov mod drengeomskærelse. (Det kan De jo ikke love.) Deres og regeringens planer bør og kan ikke gennemføres – af mange grunde – først og fremmest skærer man ikke i raske babyers penis. En anden grund er, at planer som de foreliggende nødvendigvis skal tages op til debat i Folketingssalen. Undskyld mig, De kan da ikke for indeværende og med emnet her tale på Danmarks eller for den sags skyld et Folketingsflertals vegne!

    Hilsen fra Eske Holm, forfatter, danser

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.