Du bliver omskåret ved tvang og hånet når du siger fra

Skærmbillede 2016-06-05 kl. 10.21.48I den seneste uge har vi både set historier fra Ercan Alici og Ayhan Al Kole om, hvordan drenge bliver omskåret uden at give samtykke, hvilket kun kan betegnes som tvang.

Ercan blev omskåret uden samtykke hele to gange og Ayhan holdt nede med magt under sin omskæring.

Begge er stået frem og begge har modtaget de mest hånende og empatiforladte kommentarer i mands minde. Ingen sympati for den smerte og uværdighed en mand må opleve, når han er blevet skåret i og stadig efter årtier kan mindes skalpellens spids på sin krop.

Meget hån, de er blevet mødt med, fokuserer på, hvor svagt det er at sige fra og udtrykke sine følelser, for den smerte mange går igennem. Men de selv samme hånende kommentarer kommer lige præcis fra omskårede mænd, som ikke vil tage sig sammen og sige fra. Er man virkelig en stærk person, når man underkaster sig tydelige krænkelser? Er man virkelig den stærke person, fordi man bider smerten i sig og lever videre i tavshed? Er man virkelig en stærk person, når man ikke engang kan sige fra, også selvom man erkender at mange andre også er blevet udsat for samme ydmygelse?

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun 100 pr kalenderår og hver en krone bruges til at forebygge kønslemlæstelse af børn

Når man som rask dreng bliver skåret i uden samtykke med permanent virkning, så er det retsligt set en krænkelse, uafhængigt om drengen er så heldig ikke at have gener efterfølgende. Det er godt, hvis man ingen problemer følte under operationen eller føler for den tiden efter omskæringen, men det uetiske ved omskæring af raske drengebørn, er fast. Ingen forældre kan påråbe sig en ikke-eksisterende ret til at skære i et raskt barn, hvor barnet tvinges til at leve med det for livet.

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 19.33.47En stærk person er ikke den, der tier, og især ikke den, der føler behov for at udføre samme indgreb mod egne sønner, for at føle sig ens. Den stærke er aldrig den, der trods advarsler fortsat føler behov for at krænke uskyldige.

Den stærke person er den person, som anstændigt kan stå fast på sine rettigheder og ikke føler behov for at håne omskårede mænd, der rejser sig og løfter deres stemme.

Ercan Alici og Ayhan Al Kole fortjener kun respekt.

Læs om Ayhan her Jeg kan huske den kolde saks mod min penis, som var det i går

Læs om Ercan her Det var min fucking forhud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.