Vi har alle et ansvar – Det gælder børns rettigheder

Det har altid været min holdning at ingen skal skære i små børn uden alvorlig medicinsk indikation. Men det er først inden for den seneste periode, at jeg rigtigt har startet min personlige rejse med arbejdet for alle børns ret til kropslig integritet.

Jeg startede med at melde mig ind i Intact Denmark for 2 år siden, og siden da har jeg sat mig grundigt ind i forskellige

Omskæring
Omskæring

lægefaglige, personlige, psykologiske, seksuelle, fysiske, følelsesmæssige aspekter af hele omskæringsområdet, for bare at nævne nogle områder.
Det er først for nyligt at jeg for alvor har erkendt, at hvis der skal indføres en aldersgrænse for omskæring. Så er det blandt andet op til personer som mig og dig, der har et stort ansvar for at give vores mening til kende og aktivt arbejde for en aldersgrænse for omskæring af raske børn. Størstedelen af Danmarks befolkning ønsker allerede en aldersgrænse for omskæring.

Vi har alle et ansvar for at opsøge information, og gøre noget aktivt i arbejdet for børns ret til kropslig integritet.
Jeg stødte på dette fantastiske citat “I always wondered why somebody didn’t do something about that, then I realised I am somebody”.

Jeg ved ikke hvem der har sagt det, men det gør det ikke desto mindre rigtigt. Det beskriver så flot hvordan vi alle har et ansvar for forandring. Ikke blot et ansvar, men også muligheden for at skabe forandring, og det mener jeg vi alle må arbejde for.
Derfor besluttede jeg blandt andet at skrive dette læserbrev til Kristeligt Dagblad, som blev bragt i dag.

Det er så vigtigt at alle tager sig tid til at sætte sig grundigt  ind i emnet om omskæring. Det er et stort emne med mange forskellige aspekter. Alle børns fremtidige ret til deres egen krop afhænger af at DU, sætter dig ind i emnet og tager aktiv stilling til omskæring af børn.

Husk at Intact Denmark holder informationsmøde om omskæring nu på onsdag d. 15. juli kl. 17.00 i Krudttøndens lokaler, Serridslevvej 2, 2100 København Ø
Det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på omskæringsområdet, lære mere om forhudens finurligheder, hvad omskæring egentlig er, og få en dybere indsigt i de forskellige perspektiver der omhandler omskæring af børn.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Rose@intactdenmark. Skriv hvor mange i ønsker at deltage og navnene på deltagerne.

Der er gratis adgang for allerede medlemmer af foreningen. Entre for ikke medlemmer er 20kr som betales i døren.
Vi glæder os til at se jer til en spændende og lærerig aften.

De bedste hilsner
Rose Nayatine Evaina, Frivillig hos Intact Denmark.

Vil du også være medlem af Intact Denmark og støtte arbejdet for alle børns ret til kropslig integritet, så kan du blive medlem her Bliv Medlem det koster kun 100kr om året og gør en kæmpe forskel.