Omskæringsdebat i aviserne – Giv din mening til kende

Der er i dag bragt et indlæg, i Kristeligt Dagblad af Mikael Aktor, næstformand i Intact Denmark – Forening mod børneomskæring.

I indlægget rettes der op på nogle af de misforståelser og faktuelle fejl der har hersket i debatten om omskæring af raske drenge.

“Misinformation om drengeomskæring”

Intact Denmark, Drengeomskæring
Intact Denmark, Drengeomskæring

Der står blandt andet:

I kronikken i Kristeligt Dagblad d. 17. juni om omskæring anbefaler forfatterene bag hjemmesiden “begge sider af sagen”, som de selv står bag. Men hjemmesiden dækker ikke begge sider af sagen. Alle forfattere er modstandere af et forbud mod drengeomskæring, og ingen udtrykker kritik af ritualet”.

“Hjemmesiden hævder, at FN’s Børnekonvention “klart forbyder omskæring af piger” men ikke omskæring af drenge. Det er faktuelt forkert. Hverken Pige-eller drengeomskæring er nævnt i konventionen, der derimod opfordrer landene til at afskaffe sundhedsskadelige ritualer for både piger og drenge.”

BLIV MEDLEM af Intact Denmark – det koster kun kr. 100 pr. kalenderår

Her beskrives det fint, hvordan FN’s Børnekonvention indeholder det punkt, at medlemslandene bør afskaffe sundhedsskadelige ritualer for både drenge og pigerm herunder rituel omskæring.

Giv din mening til kende – stem om aldersgrænse for omskæring

Der er lige nu på Kristeligt Dagblads hjemmeside en afstemning om drengeomskæring i Danmark. Gå ind og giv din mening til kende ved at stemme, hvis du også mener at vi som samfund bør indføre en aldersgrænse for ikke medicinsk omskæring af raske drenge.

Se Kristeligt Dagblads afsteming her

Kronik i Politiken om omskæring af raske drenge

I sidste uge blev der bragt et læserbrev i Politiken med kritik af omskæring af raske drenge, skrevet af en der selv har baggrund i omskæringskulturen, Marwa Hassan – leder af Intact Denmarks Nordjyske lokalgruppe.

Vi hører ofte, at det er forældrenes religionsfrihed, der er i fokus i debatten, men debatten mangler fokus på barnets tarv og rettigheder i forhold til omskæring.

Marwa skriver blandt andet:

“Omskæringsdebatten afspores når, diskussionen ledes hen på forældrenes ret til deres religion”.

Intact Denmark, Drengeomskæring
Intact Denmark, Drengeomskæring

Senere forklares hun, at religionsfrihed er en personlig ret for den enkelte og derfor ikke skal påføres andre, herunder børn.

“Religionsfrihed er for alle, men jeg begriber ikke, at man tillader sig at tage noget fra et barn, som det aldrig får igen. Det er uretfærdigt fordi forældrene udelukkende skal have deres religiøse behov tilfredsstillet”

Vi vil så gerne i dialog med alle der har interesse i – eller er en del af omskæringskulturen, landets politikere, og sundhedspersonale og mennesker der arbejder med børns rettigheder.

Kontakt os endelig hvis du har lyst til at bidrage med dine kompetencer, historie eller synspunkter.

Intact Denmark – Forening mod børneomskæring har en kommunikationspolitik, som blandt andet betyder at vi arbejder dialog baseret, respektfuldt og faktuelt.

Læs næstformand Mikael Aktors redegørelse vedrørende retstilstanden vedr. drengeomskæring i Danmark i dag Rituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne

Rose Evaina, leder af lokalgruppen i København