Retten til at tro – eller lade være med at tro – er ikke bare en konventionssikret menneskeret, det er en også ret, der er sikret via grundlovens paragraf 67. Religionsfriheden er en strengt personlig rettighed. Den giver dig – og mig – og enhver dansk borger ret til at tro på lige præcis det, som vi nu må have lyst til hver især.
Ingen må tage den frihed fra os. Ingen! Ikke samfundet, ikke vores naboer, ikke vores familier, ikke vores forældre. Alligevel har vi i Danmark i dag en gruppe børn, der i praksis er frataget deres grundlovssikrede religionsfrihed.
Drenge fra omskæringskulturer bliver ikke alene udsat for lemlæstelser af deres raske kroppe. De udsættes også for en grov krænkelse af deres religionsfrihed. Hvis de på et tidspunkt skulle ønske at forlade den religion, som de er vokset op i, vil de aldrig kunne omgøre den religiøse mærkning, som på deres forældres foranledning er skåret ind i deres raske kroppe.
Når der tales om religionsfrihed i forbindelse med omskæringsdebatten handler det i virkeligheden om en grov fejlfortolkning af grundlovens paragraf 67.
Religionsfriheden er jo en personlig rettighed. Det er ikke retten til at påtvinge andre sin tro. Det er i særdeleshed ikke retten til at skære sin tro ind i børn, der ikke kan forsvare sig.
Enhver velinformeret voksen og myndig person skal selvfølgelig have ret til at vælge om vedkommendes religion skal skæres eller måske tatoveres ind i egen krop. Det skal ingen forhindre.
Ingen må skære i raske børn, de er beskyttet af menneskerettighedskonventionerne og af grundlovens paragraf 67 – retten til religionsfrihed.
BLIV MEDLEM AF INTACT DENMARK – det koster kun kr 100 om året