“Hind Ouhnia er muslim med baggrund i Marokko. Hun er i tvivl om, hvorvidt omskæringen af hendes niårige søn, Youssef, var den rigtige beslutning.” skriver Jyllandsposten som introduktion til artiklen Omskæring eller ej? af Rikke Gustavsen.
I artiklen fortælles om fire helt forskellige holdninger til drengeomskæring: Hind er i tvivl, Naser Khader er imod, Mikael Aktor er imod og stærk fortaler for lovgivning mens Bent Lexner er for og ifølge eget udsagn har foretaget mere end 1.000 drengeomskæringer helt uden komplikationer.
For mig er netop Hinds historie mere end blot en historie, den er en slags hjerteblod. Den er udtryk for kernen i Intact Denmarks arbejde, nemlig at oplysning om kønslemlæstelse nytter.
Jeg lærte Hind at kende i sensommeren 2013 ved et debatarrangement om etniske kvinders seksualitet. Hind leverede et morsomt og begavet indlæg.
Bliv medlem af Intact Denmark, det koster kun kr. 100 om året.
Senere blev vi Facebook-venner og dér begyndte diskussionen, for som forkvinde for Intact Denmark er jeg jo glødende omskæringsmodstander, mens Hind har valgt at omskære sin søn Youssef.
Jeg tror, at Hind følte sig voldsomt kritiseret og presset, da hun først oplevede min kritik af omskæring, men jeg fik lynhurtigt en kæmpe respekt for denne intellektuelt modige og nysgerrige kvinde, der var villig til at indgå i saglige og respektfulde debatter om en tradition, der var så selvfølgelig for hende.
Det var og er stærkt gået.
En dag skrev jeg kronikken Fingrene fra Adams tisser om omskæring fra den voksne mands perspektiv. Kort tid efter den var udgivet så jeg til min store store glæde, at Hind delte den på Facebook med ordene: “Jeg er vokset op med at drenge omskæres, det er en festlig begivenhed for hele familien, undtagen barnet. Ingen har nogensinde åbnet mine øjne for den negative side af denne tradition.”
Det affødte mange kommentarer på Hinds status og vi fortsatte vores debat gennem lang tid over Facebook. Den er ikke færdig endnu, men noget har ændret sig. Hind ser nu, at drengeomskæring er en tradition, som bør debatteres, som muligvis skal ophøre og som det kunne tænkes, at der skal lovgives imod. Tanken er hende ikke længere helt så fjern som den har været.
Jeg er kommet til at holde meget af Hind og betragter hende nu som mere en blot en Facebook-ven. Nu er hun en ven slet og ret.
Jeg tør godt påstå, at vi er kommet dertil, hvor vi har grundlæggende tillid til hinandens allerbedste intentioner. Vi betragter hinanden som gode mennesker og som mødre, der bare vil børn det godt. Hind har fuld tillid til, at jeg bestemt ikke har nogen intentioner om at diskriminere hende eller nogen andre for hverken deres etnicitet eller religiøse tilhørsforhold. Intact Denmarks og min omskæringskritik handler ikke om racisme, minoritetsforfølgelse eller anti-Semitisme for den sags skyld, det handler alene om omsorg for børn.
Vi har vist lært meget af hinanden Hind og jeg, tror jeg. Mødet på tværs af denne indledningsvise voldsomme uenighed har bragt os nærmere hinanden.
Når jeg engang i mellem bliver spurgt om, hvad der har gjort mest indtryk på mig i indsatsen for Intact Denmark er det meget ofte Hind, jeg tænker på. Hind er en af mine succeshistorier. Hun er også min veninde. Det er jeg stolt af.
– Lena Nyhus, forkvinde