Norsk Lægeforening siger nej til drengeomskæring

Norges Lægeforening har netop nu d. 25. marts meddelt, at omskæring af drenge kun bør forgå ved medicinsk indikation, altså hvis barnet er sygt og andre behandlingsmuligheder er udelukket.

Norges Lægeforening mener endvidere, at rituelt betinget omskæring ikke bør tilbydes på offentlige behandlingssteder og at sundhedspersonale ikke bør pålægges at udføre indgrebet.

Denne udmelding kommer i forlængelse af, at Norges sundhedsminister Bent Høie har udtryk ønske om at flytte omskæringer fra private klinikker ind på hospitaler for at undgå komplikationer og dødsfald. Bl.a. døde en 8 dage gammel dreng forrige år som følge af en alvorlig blødning forårsaget af omskæring.

Norge Børneombudsmand Anne Lindboe tog i efteråret 2013 initiativ til en fælleserklæring mod omskæring af raske drenge fra alle Nordens børneombudsmænd samt Danmarks formand for Børnerådet Per Larsen.

En lang række af verdens lægeforeninger har lagt afstand til omskæring af raske drenge. Intact Denmark har samlet en liste over en del af dem. Også flere danske lægeorganisationer tager afstand fra operation af raske drenge; Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægeforeningen.

BLIV MEDLEM AF INTACT DENMARK – det koster kun kr. 100 om året