Manu Sareen åbner for debat om drengeomskæring

Skærmbillede 2014-03-17 kl. 22.23.51Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, åbnede idag op for en debat om drengeomskæring. En nysgerrig lytter undrer sig over, at der tilsyneladende ikke gælder de samme rettigheder for drengebørn som pigebørn, når det kommer til omskæring. Tidligere har han ligesom resten af Det Radikale Venstre tøvet med at tage debatten, men i P1 den 3/3 åbner Manu Sareen nu op for en debat med følgende ord;

“Jeg skal indrømme, at jeg igennem det sidste års tid, hvor jeg har fået mere viden om drengeomskæring, også er blevet opmærksom på, at det altså ikke er så ligetil, som jeg har troet. Og derfor har jeg også rykket mig der, for det går ud over mange mænds seksualitet og det har nogle fysiske konsekvenser. Selvom det bliver pakket ind i en religiøs kontekst skal vi turde tage denne her debat omkring omskæring også.

Jeg har fuld respekt for andres religiøsitet, men det betyder ikke, at jeg på nogen som helst måder accepterer, at man kan gøre alt i religionens navn. Derfor er denne debat helt vildt vanskelig, men man skal turde tage den.”

Ring til regeringen: Manu Sareen

28 minutter inde i programmet kan man høre eller genhøre klippet om drengeomskæring. Intact Denmark er naturligvis meget glade over udmeldingen og glæder sig til at tage debatten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.