Omskæring: Jødiske forældres svære valg

Nybagte forældre fra omskæringskulturer står overfor et frygteligt svært valg; skal de følge traditionen og omskære eller skal følge deres instinkter og beskytte barnet mod al skade? I dette lille indslag følges to helt nybagte familier med jødisk baggrund, der står overfor valget. Skal de omskære eller ej?

Bemærk

I videoen gives to væsentlige oplysninger vedr. omskæring som er faktuelt forkerte. Den første er, at det skulle være klinisk bevist, at sød vin (eller sukkervand) givet til barnet på en klud under indgrebet, virker smertestillende.

Det er desværre en myte. Man ved nu, at vin/sukkervand alene stimulerer sutterefleksen. Det vil sige, at barnet ikke formår at skrige eller på anden måde give udtryk for smerte, fordi det har travlt med at sutte som overlevelsesmekanisme. Vin/sukkervand er således ikke smertelindrende, men virker alene grådbegrænsende.

Næste faktuelt forkerte oplysning vedrører selve forhuden. Umiddelbart efter den omskæring, der foretages i videoen, erklærer rabbineren at barnets forhud var meget stram, så han havde helt sikkert brug for omskæringen. Det er simpelthen er helt ufunderet påstand.

Forhuden er skabt til at beskytte penishovedet på samme måde som f.eks. øjenlåg beskytter øjenæblerne. Drenges forhud er sammenvokset med penishovedet ved fødslen og sidder fast med samme type væv som negle er fastgjort til fingrene med. Indlægget Forhud – det mister du ved omskæring giver en hurtig introduktion til forhudens funktioner. Vidste du f.eks. at halvdelen af alle følelegemer i hele penissen sidder i forhuden?

Der ingen mulighed for at afgøre tidligt i livet om barnet senere vil udvikle et behov for omskæring, hvilket under alle omstændigheder er uhyre sjældent. Dels opstår der meget sjældent problemer med forhuden, der kræver behandling, dels har man udviklet en række behandlingsmetoder, der ikke indebærer omskæring.

BLIV MEDLEM AF INTACT DENMARK – det koster kun kr. 100 om året

En del jødiske menigheder verden over har udviklet alternative velkomstritualer, der ikke indebærer at der skæres i det raske barn. De kaldes Brit Shalom og Brit Chaim, altså Velkomstpagt eller Livets Pagt. Den traditionelle omskæringsceremoni kaldes Bris, Brit Mila og Brit Milah, hvilket kan oversættes til Pagt ved Omskæring/Omskærelse.  Blandt ultraortodokse jøder udføres også et ritual kaldet Metzitzah B’peh, det finder såvidt vides ikke sted i Danmark.