Er omskæringsmodstand i virkeligheden et angreb på det multikulturelle samfund?

We Believe In Making A Difference Chalk IllustrationLæserbrev i Berlingske 6. marts 2013 af Lena Nyhus, Hadi Riazi, Leo Milgrom og Mikael Aktor

I debatindlægget Vær dansk eller forsvind (Berlingske) d. 3. marts 2014 hævder Hans Hauge, at modstanden mod omskæring af raske drengebørn viser, at alle påstande om Danmark som et multikulturelt samfund er fup. “I må gerne være forskellige, blot det kun har noget med mad at gøre, men ellers kræver vi, at I bliver som os. Oversætter vi diversitet til dansk, betyder det ensartethed. Vær dansk eller forsvind.” skriver han i et forsøg på at formulere tanker og intentioner hos omskæringsmodstanderne.

I virkeligheden er præcis det modsatte tilfældet. En meget væsentlig del af den danske omskæringsmodstand stammer fra foreningen Intact Denmark – Forening mod børneomskæring og vi er om noget en broget forsamling, der på ingen måde kan tilslutte os noget krav om ensartethed.

Intact Denmark er stiftet af omskårne og intakte. Mænd og kvinder. Vi har både jødisk, muslimsk og kristen baggrund. Nogle er troende, andre ikke. Vi dækker hele det politiske spektrum og går i dialog med alle partier. Vi arbejder for børns ret til egen krop og for børns ret til beskyttelse mod unødvendige operationer, som de ikke kan give informeret samtykke til. Vi arbejder for individets ret til egne seksuelle organer og til eget valg af religion. Man skærer da ikke i raske børn. Så simpelt er det.

BLIV MEDLEM AF INTACT DENMARK – det koster kun kr. 100,-