I denne tid, hvor omskæring af raske drenge glædeligvis er blevet et emne, der debatteres intenst, er der to vigtige argumenter, der ofte bringes på banen.
Lovgivning vedr. legemsbeskadigelse
Den ene er den juridiske, som i store træk går ud på, at når legemsbeskadigelse er forbudt, så må omskæring også være forbudt, ergo behøver vi ingen ny lovgivning, den eksisterende lovgivning skal blot overholdes. Desværre er det ikke så enkelt. Der er en række forskellige overvejelser, der skal tages i betragtning, når man vurderer lovligheden af drengeomskæringsproblematikken juridisk bl.a. retsædvane.
LÆS OGSÅ Uliberalt forsvar for drengeomskæring
Jurist Hans Jørgen Lassen har udarbejdet en gennemgang af de juridiske spidsfindigheder i forbindelse med drengeomskæring kaldet Retlige problemer vedrørende rituel omskæring af drengebørn, den er meget læsværdig og kan klart anbefales, hvis du vil sætte dig grundigt ind i omskæringsproblematikken.
Intact Denmark arbejder for gennemførelse af fuldstændigt utvetydig lovgivning, der beskytter børn mod kønslemlæstelse uanset køn, kulturel baggrund eller forældres religion.
Religionsfrihed
Det andet argument, som man ofte støder på, er at religiøs praksis står udenfor eller over almindelig sekulær lovgivning, da det er beskyttet af princippet om religionsfrihed. Det er ikke korrekt. I Danmark skal trossamfunds ritualer godkendes hos Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der er hjemmehørende i Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Formanden for udvalget professor dr. phil. Armin W. Geertz udtalte i 2012 til Berlingske at “Man kan ikke bruge argumentet om religionsfrihed, og at det er en religiøs tradition. Hvis en handling, som en religion udfører, er i strid med samfundets normer og love, så er der ikke nogen vej uden om – så skal det forbydes.”
I artiklen Omskæringer kan ikke godkendes som religiøse forklares at hverken muslimske eller jødiske omskæringsritualer ville kunne godkendes, såfremt trossamfundene ansøgte om at få ritualerne godkendt i dag.