Kronik om omskæring: Ingen skærer forhuden af for sjov

Ingen skærer forhuden af for sjov - kronik om omskæring
I kronikken Ingen skærer forhuden af for sjov i Politiken i dag skriver Benjamin Krasnik og co. bla.

Jødiske og muslimske mænd, der selv troede, at de havde et godt sexliv, og at alt var vel i buksen, har på det seneste kunnet konstatere, at de er lemlæstede og amputerede. Det har de fået forklaret af den sære alliance af nationalkonservative og følelsesladede spædbarnsfrelsere. De har hæftet sig på en håndfuld jødiske, muslimske og andre omskårne mænd, som ønsker at rejse en kritik af omskæring via foreningen Intact Denmark. Foreningens hensigt er at give fremtidens jødiske og muslimske mænd et bedre sexliv ved at forhindre, at små børn omskæres. Som altid er blandingen af angst for andres ukendte kultur og noget med små drenges tissemænd en herligt potent cocktail for dem, som enten er bekymrede for gamle Danmark eller opsatte på at komme hjælpeløse nyfødte børn til undsætning. Hvad der kunne være blevet til en væsentlig debat blandt jøder og muslimer om omskæring som tradition og symbol i en moderne verden, er derfor i stedet blevet et offentligt råbekor.