Dette debatindlæg er modtaget fra et medlem af Intact Denmark, der udtrykker ønske om at forblive anonym. Vedkommende skriver:
“Mine synspunkter må således gerne bruges, sammenhængende eller delte, uden navns nævnelse; men for eksempel som ”et medlem mener/udtaler:” I håb om at påvirke alle gode og retsindige kræfter til at engagere sig i denne menneskerettigheds affære omkring ubeskyttede individer af begge køn.”
Holdningerne til problemerne og diskussionen omkring omskærelse er besynderlige, men yderst interessante.
Når vi ser, hvorledes man, især gennem de sidste årtier, med berettiget forargelse indtil fordømmelse, har skrevet, læst og talt om aborter, ret til liv, incest, pædofili, kvindeundertrykkelse og voldtægt, alt sammen forhold der bunder i seksualitet og de menneskelige kønsforskelle, så er det underligt, at det kan være så svært at forholde sig til en seksuel lemlæstelse af små værgeløse børn.
For en del år siden skrev Tove Ditlevsen en bog, der hed ”Man gjorde et barn fortræd”, som handler om barndomsoplevede situationer, der efterlod livslange tyngende erindringer.
I dag hører vi jævnligt, dels om frygten for, dels om oplevelser af forskellige former for tildragelser af mere eller mindre seksuelt betingede tilfælde, deres eftervirkninger og for størstedelen ubehagelige mindelser. Ikke sjældent til højt oppe i årene, blandt andet fordi emnerne har været tabu-belagte i både store og små kredse.
En omskærelse rummer i det mindste to forhold. Dels den øjeblikkelige smerte, uanset en bedøvelses formodede virkning, dels den livslange og uforanderlige tilstand, som kun den der har været genstand for behandlingen fuldgyldigt kan udtale sig om.
Dertil vil nogen, uanset baggrund, fremføre, at det jo er et barn på almindeligvis 8 dage, det drejer sig om. Det er kun en øjeblikkelig situation, som de kommer over!?
Hvem siger nu, at det forholder sig således. I andre sammenhænge taler man om selv det ufødte barns mentale påvirkninger af mange forskellige arter, lige fra forældrenes indbyrdes forhold og til musikalske forekomster i omgivelserne.
Til sammenligning kan man se på, hvilke anstrengelser der gøres for blandt andet for tidligt fødte børn og deres trivsel. Eller de tilfælde hvor en i bedste mening foretaget vaccination, uventet medfører livstruende tilstande. Her er de fleste, ikke mindst forældrene, ofte både nat og dag, stærkt optagede af, at og om der nu også bliver gjort alt hvad systemerne råder over, for at lindre børnenes smerter og hjælpe dem til et fremtidigt godt, sundt og normalt liv.
Man må nødvendigvis spørge sig selv – og hinanden – hvorfor dog denne forskel? Det er børn det drejer sig om. Hvad er det, der går forud for hensynet til dem ?
Hvor mange af de allerede omskårne og lemlæstede kan med overbevisning påstå, at de takket være denne handling har opnået og haft et bedre, sundere og lykkeligere liv end alle dem der blev skånet for denne ufrivillige og nedværdigende behandling fra dem de troede elskede og holdt af dem.
Det kunne også være godt at vide, hvor mange af dem som har været genstand for omskæring, der ikke i dag hellere ville have undværet det yderste led af deres lillefinger, hvis de selv havde kunnet vælge,
Sammenhængen med religiøse eller andre former for kulturelle traditioner og holdninger skal jeg i denne sammenhæng undlade at forholde mig til.Med venlig hilsen
Medlem af Intact Denmark.