>> “Nup” problemet med rituelle omskæringer af drengebørn

Dan Jørgensen & Omskæring Berlingske 21. januar 2014

Overlæge Katrine Søe skriver i et læserbrev i Berlingske:

Kære Dan Jørgensen

Jeg har lige hørt dig sige på TVFyn, at du vil arbjede på at stoppe halekupering af grise og kastration af hangrise uden bedøvelse. Det lyder da rigtigt tiltalende.

Når nu du er i gang, kunne du så ikke prikke dine kolleger fra Ligestillingsministeriet og Sundhedsministeriet på skulderen og foreslå dem, at I lige “nupper” problemet med de rituelle omskæringer af drengebørn med, når I nu er i gang.

Forstår du, det er unødvendigt smertevoldende indgreb på menneskebørn, så det skal vel heller ikke være tilladt, eller lukker vi endnu engang øjnene der?

Katrine Søe
Aarestrupvej 14
5230 Odense M

Katrine Søe er ud over at være overlæge også mor til to aktive unge kvinder, der gør en enorm indsats for børns ret til egen krop, nemlig Birgitte og Camilla.

Birgitte var stiller af Venstres Ungdoms resolution mod drengeomskæring, der blev vedtaget i september 2013. Camilla er netop begyndt at koordinere medieindsatsen hos Intact Denmark, hun er også forfatter af et smukt digt vedr. drengeomskæring.

Dan Jørgensen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og netop udnævnt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Bliv medlem af Intact Denmark- Forening mod børneomskæring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.