Digt af Camilla Søe
En skik der stammer fra oldtiden
Fra dengang man gik i ørkenen med sandaler
Er vi ikke blevet klogere siden?
Nu vi kender indgrebets kvaler?
Ingen siger, at længde er lig med lykke
Nogle hævder sågar, at det ikke skader
Men barnet må vel selv bestemme, om han behøver det sidste stykke?
Hvorfor er det noget, vi tillader?
Det strider mod al sund viden
Ikke allesammen at tage en tørn
Vi er vel blevet klogere siden!
Og bør sikre, at vi ikke skærer i raske drengebørn
Er det ikke på tide at sige fra?
Sige stop?
For hvad er vigtigst?
Forældre eller barnets tarv?
Og retten til at bestemme over egen krop?
Måske kan du svare mig her, Astrid Krag?