Da vi for et par dage siden opdagede, at kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen havde valgt at bortauktionere sig selv i en god sags tjeneste, sprang vi straks til handling. Når man ikke kan få relevante ministre i tale på anden måde, så må man være kreativ.
Ved hjælp af en lynindsamling blandt foreningens medlemmer og på Facebook lykkedes det at samle penge nok ind til at begynde at byde på ministeren. De sidste par minutter var særligt nervepirrende og buddet var lige ved at gå til anden side, men ved hjælp af en sidsteøjebliks donation fra et engageret medlem af foreningen, lykkedes det alligevel at hive buddet hjem.
Ekstrabladet har skrevet en fin artikel om vores initiativ på deres hjemmeside. Det er da morsomt.
Nu er vi spændte på, hvornår Ministeren kan finde til at spise et måltid god mad i engageret selskab.
– Lena Nyhus, forkvinde