I 2008 skrev Mikkel Andersson indlægget Et lille snit, der blev bragt i Berlingske. Mikkel var dengang kandidatstuderende i journalistik og bachelor i historie.
Uanset hvor meget respekt religion mener sig berettiget til i samfundet, må og skal hensynet til barnets tarv veje højere. Derfor skal irreversible, smertefulde og medicinsk totalt unødvendige indgreb som omskæring naturligvis forbydes.
Ovenstående argumentation er naturligvis både fiktiv og indlysende absurd. At foretage smertefulde og medicinsk fuldstændig ubegrundede amputationer af rask væv på nyfødte, er noget ingen vil forsvare. Medmindre det altså drejer sig om mandlig omskæring. Her forholder det sig nemlig ganske anderledes.
Der er ingen tvivl om, at adskillige guddomme har et anstrengt forhold til den mandlige penis. Om grunden hertil skal findes i teologien eller psykologien, lader vi for indeværende blæse i vinden. Men åbenbart var dette en del af den menneskelige anatomi, hvor selv ikke omnipotens og almægtighed rakte til at sætte de nyfødte korrekt sammen. Af den grund er det altså nødvendigt for en del jøder og muslimer at skære i børnene. Allerhelst før de når en alder, hvor de kunne tænkes at sige fra. Argumenterne er, foruden de strengt religiøse, som jeg ikke vil befatte mig yderligere med, da de forekommer indlysende absurde, også ofte, at man ikke er en rigtig del af fællesskabet medmindre man har undergået omskæring. Derfor anser også mange mere sekulære muslimer og jøder denne praksis som nødvendig.
Bliv medlem af Intact Denmark – Forening mod børneomskæring
Her er ingen vej uden om en opfordring til besindelse og til en redefinering af fællesskabet, således at kønsorganers udseende ikke er afgørende for ens tilhørsforhold. Som enhver børneopdrager ved, eller bør vide, kan en forkert og skadelig adfærd aldrig legitimeres med en henvisning til at alle de andre gør også gør det.
Det skal dog bemærkes, at omskæring ikke forudsætter påbud fra en usynlig ven i himlen for at blive praktiseret. I USA, Sydkorea og flere andre lande, hvor flertallet tror på en gud, der ikke har udtalte præferencer mht. forhud eller ej, er indgrebet desværre også stadig udbredt. Som oftest uden at nogen egentlig ved hvorfor. Udover altså at forældrene ønsker, at børnene skal ligne deres jævnaldrende i omklædningsrummet. Derfor bliver omskæring også her et smertefuldt og meningsløst indgreb, som legitimeres med ønsket om at være en del af et fællesskab. Heldigvis er der tegn på, at omskæring her er for nedadgående. Ganske som flere og flere jøder også er gået over til en praksis, hvor man med en nål prikker en enkelt dråbe blod frem, i stedet for at fjerne forhuden. At guddommen død og pine skal se spædbørneblod, kan være lidt svært at forstå, men det er unægtelig et fremskridt at nøjes med et prik, frem for et irreversibelt, overflødigt og smertefuldt indgreb.
Forhuden tjener flere funktioner. Det er et af de områder på kroppen, hvor der er allerflest nerve-ender overhovedet. Forhuden er dobbeltlaget, hvilket betyder, at penis under erektion strækker denne helt ud, så glans bliver blottet. Efter omskæring mangler den hud ganske enkelt og er erstattet med arvæv. At omskæring betyder nedsat følsomhed i glans, der ikke længere er beskyttet på den måde, som evolutionen har fundet hensigtsmæssigt, er også ganske veldokumenteret. Komplikationer ved omskæring forekommer som nævnt også, som altid ved operative indgreb. En legemsdel, der ellers ikke behøver nogen særlig pleje, skal nu tilses i særlig grad for at undgå infektion.
Læs også: Fingrene fra Adams tisser
Andre studier har påvist psykologiske konsekvenser. De indikerer voldsomme traumer forbundet med omskæringen. Det kan næppe undre, at børn, der netop er ankommet til denne verden, ikke får det mest favorable førstehåndsindtryk, ved umiddelbart herefter at blive skåret i på et af deres absolut mest følsomme steder. Hvordan større og mere selvbevidste børn oplever omskæringen, kan i hvert fald halvdelen af landets befolkning med lidt fantasi forsøge at sætte sig ind i.
For de mindste har man tidligere fra omskæringstilhængernes side i ramme alvor postuleret, at spædbørns nervesystem er så uudviklet, at de faktisk ikke føler smerte. De falder i søvn umiddelbart efter, lyder det. De falder imidlertid ikke i søvn. De går i chok-induceret koma. Og det er ikke så underligt, når man tager i betragtning, at forhuden er et af de mest følsomme steder på kroppen overhovedet, med en stor koncentration af højt specialiserede erogene nerveender.
Selv for de spædbørn, hvor bedøvelse faktisk anvendes, er der stadig et stort åbent sår på kroppen, som de har fået påført uden skyggen af fornuftig grund. Et sår, der kan blive inficeret, og som i lighed med alle andre operative indgreb, altså indebærer en risiko for komplikationer. Forskellen er her blot, at indgrebet er aldeles overflødigt, og udført uden ’patienten’ har nogen som helst meningsfuld måde at give sit samtykke på.
I »Deadline« 18. november hævdede Martin Krasnik frejdigt, at der ikke findes nogen lægefaglige argumenter mod omskæring. Det passer ikke. Der er faktisk forsket en hel del i omskæring. Og hovedparten af forskningen konkluderer, at der ikke er nogen som helst fornuftig grund til at foretage denne procedure på raske spædbørn. Martin Krasnik og andre interesserede kan besøge The Circumcision Reference Library på http://www.cirp.org/library/ og læse tonsvis af behørigt peer-review’ede medicinske studier fra anerkendte medicinske tidsskrifter. Af samme grunde fraråder både den canadiske og australske forening af børnelæger da også indgrebet. I England var omskæring udbredt indtil midten af forrige århundrede, men blev, efter lægen Douglas Gairdner publicerede et studie, der stærkt kritiserede indgrebet i British Journal of Medicine i 1949, forladt som generelt praktiseret indgreb. Er der så intet positivt at sige om omskæring? Jo. De fire procent af nyfødte, der får forhudsforsnævring, undgår selvsagt dette. Der er også studier, der har indikeret, at omskæring medfører en lille – og statistisk insignifikant – reduktion af risikoen for overførslen af HIV. Det virker plausibelt, da virus overføres via slimhinder, og bortskærelse af slimhinder naturligvis reducerer risikoen. Her er det dog tankevækkende, at man – når man nu har accepteret princippet om fjernelse af raskt og funtionelt væv som sygdomsprævention – ikke bare skærer hele kalorius af. Dermed ville risikoen for seksuelt overført HIV og alle andre kønssygdomme være elimineret.
Læs også: Urolog melder pas og stiller sig på drengenes side
Der er måske dem, der ikke mener, man legitimt kan diskutere dette spørgsmål uden at bevæge sig faretruende tæt på den ene eller anden form for etnisk eller religiøs ringeagt. Det må bastant afvises, og der må insisteres på, at vi ikke kan give religiøse begrundelser særlig legitimitet i medicinsk henseende. Og det er i praksis, hvad vi gør for øjeblikket. Vi forbyder kupering af hunde af humanitære årsager. Men vi tillader altså lemlæstelse af små drenges kønsorganer.
Som samfund betegner vi almindeligvis skæren i spædbørn som mishandling, og den eneste grund til, at omskæring nyder en særstatus, er at vi aldrig for alvor har revideret denne praksis. Det kan meget vel være undladt ud fra en misforstået hensyntagen til minoritetsgruppers følelser. Det er på høje tid, det sker nu, for uanset hvor meget respekt religion mener sig berettiget til i samfundet, må og skal hensynet til barnets tarv veje højere. Derfor skal irreversible, smertefulde og medicinsk totalt unødvendige indgreb som omskæring naturligvis forbydes. Anderledes kan det ikke være.
Som et kompromis mener jeg, at der kan være en vis rimelighed i, at staten som ’kompensation’ lover at finansiere omskæring på alle myndige personer, der måtte ønske det, foretaget efter det fyldte 18. år. At vente med at foretage indgreb der ikke kan omgøres, til folk selv er myndige og kan overskue konsekvensen heraf, er en absolut rimelig fordring. Ganske som tilfældet er og bør være med andre irreversible og unødvendige indgreb af ’kosmetisk’ karakter som piercinger eller tatoveringer. Men måske er der en forståelig usikkerhed blandt tilhængerne af omskæring om, hvorvidt nogen i så fald ville vælge omskæringen til. Hvis det er tilfældet, er der blot tale om endnu et argument for at indføre et forbud så hurtigt som overhovedet muligt.